Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Finanslovforslaget udviste ved fremsættelsen samlede indtægter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet til et beløb af ca. 63,3 milliarder kr. og udgifter til et beløb af ca. 57,3 milliarder kr., hvilket under hensyntagen til nettokapitaludgifter på ca. 2,5 milliarder kr. ville give et kasseoverskud på godt 3,5 milliarder kr. De tilsvarende tal i den vedtagne finanslov blev: indtægter ca. 65,1 milliarder kr., udgifter ca. 61,4 milliarder kr. og kasseoverskud godt 1,4 milliarder kr.

Ved den skriftlige fremsættelse af finanslovforslaget anførte budgetminister Heinesen bl. a.:

"Forslaget er en uændret genfremsættelse af det finanslovforslag, regeringen fremsatte forud for valget. Jeg kan her henvise til min fremsættelsestale i Folketingstidende for fredag den 30. november.

Genfremsættelsen sker efter aftale med partiformændene og med det sigte at give folketinget og finansudvalget længst mulig tid til forslagets bshandling.

Allerede i min fremsættelsestale den 30. november fremhævede jeg, at det fremsatte finanslovforslag ikke har taget, hensyn til den aktuelle energikrise. Jeg vil gerne benytte lejligheden til pä. ny at understrege dette forhold, idet energikrisen kan medføre væsentlige ænclringer både på indtægts- og udgiftssiden."

Ved 1. behandling talte foruden partiernes finanslovordførere Ingolf Knudsen (CD), Hanne Reintoft (DKP), Johan Nielsen (S), Freddy Madsen (DKP), Bilgrav-Nielsen (RV), Grünbaum (S), Erlendsson (FP) og Ritt Bjerregaard (S), og endvidere deltog foruden finansministeren også ministeren for Grønland og handelsministeren i debatten.

Forslaget henvistes til finansudvalget, der i sin betænkning indstillede finanslovforslaget til vedtagelse med nogle af finansministeren stillede ændringsforslag, der alene vedrørte omflytninger af bevillingsforslag i overensstemmelse med den ændrede fordeling af ministrenes forretningsområder. Udvalget fremhævede, at der med betænkningens afgivelse ikke fra nogen side i udvalget var taget stilling til den endelige udformning af de enkelte paragraffer. Partiernes stilling til finanslovforslaget og de enkelte dele af dette ville som i tidligere år afhænge af det videre udvalgsarbejde, herunder af de ændringsforslag, der ville blive stillet til lovforslaget ved dets 3. behandling.

Efter 2. behandling af finanslovforslaget henvistes dette på ny til finansudvalget, der afgav en tillægsbetænkning med 242 ændringsforslag fra ministrene og 116 ændringsforslag fra forskellige mindretal.

Uden for tillægsbetænkningen var der stillet 139 ændringsforslag af finansministeren samt 62 ændringsforslag af et mindretal (DKP).

Efter afstemningen om ændringsforslagene blev det således ændrede finanslovforslag ved 3. behandling vedtaget med 116 stemmer mod 41 (FP, SF og DKP). medens 1 medlem (U) undlod at stemme.