Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
"Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte et lovforslag med henblik på ændring af reglerne for tildeling af støtte til de uddannelsessøgende efter følgende principper:
I. Tildeling af Statens Uddannelsesstøtte.
1. Uddannelsessøgende over 20 år inden for alle arter af uddannelse bør have tildelt støtte i form af stipendier uanset forældreindtægten, men kun under hensyntagen til egne husstandsindtægter, beregnet som nedenfor.
2. Uddannelsessøgende under 20 år, som har afsluttet den 9-årige folkeskole, tildeles støtte efter satser svarende til de af Rådet for Uddannelsesstøtten foreslåede, pristalsregulerede satser, gradueret efter forældrenes skattepligtige indkomst, dog således at den skattepligtige indkomst tillægges bl. a.:
a) foretagne afskrivninger på bygninger
b) foretagne afskrivninger på driftsmidler og skibe ud over 15 pct.
c) fradragne repræsentationsudgifter
d) fradragne udgifter til livsforsikringer (kapitalforsikringer og livrente) samt opsparingsordninger
e) fradragne private renteudgifter.
Gradueringen og grænserne for tildeling af Statens Uddannelsesstøtte for unge under 20 år under uddannelse finder sted svarende til de i årsberetningen fra Rådet for Uddannelsesstøtten 1972-73 foreslåede ændringer, jfr. p. 7, med de heri indeholdte forslag om forlængelse af forældreindtægtsskalaen, forhøjelse af maksimumsstøtten m.v., idet det forudses, at stedfundne pristalsstigninger tilgodeses.
II. Lån.
Alle lån til uddannelsessøgende ydes som statslån, idet der regnes med en fast, ikke fradragsberettiget rente på 6 pct. p.a. Statskautionerede banklån afskaffes.
III. Regulering af satserne.
Fastsættelsen af satserne skal på længere sigt foregå på grundlag af et uddannelsespristal, der tilvejebringes ved hjælp af beregninger over uddannelsessøgendes særlige forbrug. Når et sådant pristalsgrundlag er fastlagt, overgår beregningerne af satser ved udbetaling af Statens Uddannelsesstøtte til dette."
I de bemærkninger, der ledsagede forslaget, fremsatte forslagsstillerne følgende begrundelse for den under III foreslåede regulering af satserne:
"Det nuværende pristal, der bruges som udgangspunkt for tildeling af støtte til de uddannelsessøgende, er ikke hensigtsmæssigt, idet de uddannelsessøgendes budget formodes at være opbygget på en væsentlig anden måde end den gennemsnitlige pristalsfamilies. Det vil være et mere realistisk grundlag for støtte, hvis det i særlig grad undersøger og tager hensyn til denne befolkningsgruppes forbrugsvalg."
Ved forslagets 1. behandling vendte undervisningsministeren sig imod forslaget, idet det ville medføre merudgifter for staten og ikke besparelser, som det bebudede forslag fra regeringen ville indeholde. I øvrigt måtte det ses i sammenhæng med skattereformen.
Samtlige ordførere var enige i, at en afklaring på uddannelsestøttens område var ønskelig. Bortset fra Hans Toft (KF) fandt de dog ikke tidspunktet belejligt.
I øvrigt var Ritt Bjerregaard (S), Halvgaard (FP), Brøndlund Nielsen (V), Edele Kruchow (RV), Hans Toft (KF)), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Flygaard (DR) ikke enig i forslaget.
Undervisningsudvalget, hvortil forslaget henvistes, afsluttede ikke sit arbejde hermed inden folketingsårets slutning.