Efter 1. behandling henvist til udvalget for forretningsordenen.
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
"Folketinget opfordrer statsministeren og folketingets præsidium til at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg til under ledelse af folketingets formand at gennemgå de problemer, der knytter sig til folketingets arbejdsformer m.v., med henblik på at fremkomme med forslag til ændringer.
Udvalget bør have et kommissorium., der muliggør, at man kan beskæftige sig med alle sider af lovgivningsmagtens funktion, dens forbindelse med regeringen, centraladministrationen, den kommunale administration, offentligheden, massemedierne og den enkelte borger.
Udvalget bør bestå af repræsentanter for det politiske liv, fra centraladministrationen, pressen, amter og kommuner samt herudover af en kreds af personer, der har forudsætninger for at vurdere spørgsmålene, set fra vælgernes synspunkter."
Forslaget var ledsaget af meget fyldige bemærkninger, hvortil der i det hele må henvises om nærmere enkeltheder. Heri opstilles som udgangspunkt for den ønskede undersøgelse følgende punkter:
1. Folketinget som lovgivningsmagt og som styringsfaktor med hensyn til statens indtægter og udgifter.
2. Folketinget og centraladministrationen.
3. Folketinget som det centrale forum for samfundsdebatter, herunder folketingets informationsvirksomhed udadtil og internt.
Ad 1. fremhæves det bl. a., at langt de fleste lovforslag kommer som fuldt udarbejdede forslag fra centraladministrationen. Folketingets indflydelse på, hvilke lovforslag der fremsættes, er meget beskeden. De fremsættes sjældent i en bestemt orden, hvoraf der fremgår nogen sammenhæng mellem de enkelte forslag.
Ad 2. bemærkes det, at centraladministrationen har en dobbelt opgave i forhold til folketinget, dels det forberedende lovgivningsarbejde og dels at føre folketingets beslutninger ud i livet.
Hvad den første del angår understreges det, at der er sædvane og tradition for at betragte centraladministrationen som regeringens rådgivere og ikke som folketingets. Konsekvensen er, at folketinget i princippet kun har adgang til information og opstilling af alternativer fra centraladministrationen via vedkommende minister. Dette forhold betegnes som diskutabelt og som en utvivlsom svækkelse af folketingets muligheder. Det bør endvidere overvejes, om der kan gennemføres ændringer, som giver folketingets oppositionspartier bedre muligheder for udarbejdelse af forslag.
Hvad angår det andet punkt, bør der skabes klarhed over folketingets muligheder for kontrol med administrationen.
Ad 3. Herunder fremhæves det ønskelige at give større plads for generelle debatter i folketinget. I denne forbindelse bemærkes, at væsentlige forslag må fremlægges i notatform på et tidligt tidspunkt, ledsaget af redegørelser for konsekvenserne af de forskellige muligheder. Det bør endvidere overvejes, at hver minister i tilknytning til finanslovens fremsættelse afgiver en udførlig skriftlig redegørelse om ministeriets arbejde, som kan danne grundlag for mere almene drøftelser om det enkelte ministeriums virksomhed. Endelig bør der, hvor det drejer sig om større lovgivningsområder, fremlægges redegørelser til principiel debat forud for lovgivningen.
Bemærkningerne beskæftiger sig endelig med spørgsmål som samling af lovforslag i hovedområder, ændringer i den praktiske arbejdsgang, udredningsarbejdet, høringer i folketinget, de enkelte folketingsmedlemmers arbejdsvilkår, folketingets kommunikation med omverdenen og forholdet til Europaparlamentet.
Statsministeren udtalte ved 1. behandling bl.a.:
"Det forslag, som vi har til første behandling, vedrører fundamentale samfundsfunktioner. Det beskæftiger sig med formerne for folketingets og regeringens arbejde og dette arbejdes indhold. Det drejer sig især om, hvordan vi sikrer lovgivningsarbejdet de bedst mulige vilkår, og hvordan vi får arbejdsresultaterne bragt til befolkningens kundskab på en måde, så de kan forstås og ses i den større sammenhæng.
Det er problemer, som længe har indtaget en fremtrædende plads i den offentlige debat. Vi er alle optaget af, både hvordan vi kan forbedre beslutningsgrundlaget for den overordnede styring af samfundet, og hvordan vi kan gøre denne styring vedkommende og forståelig for befolkningen.
På denne baggrund må det naturligvis vække interesse, når der foreslås iværksat et udredningsarbejde om disse forhold. Der er taget et initiativ, der bør hilses velkommen, men jeg er bange for, at initiativet er for ambitiøst. Det er, ligesom man vil det hele på én gang. Af bemærkningerne til forslaget ses, at man vil pålægge udvalget et væld af arbejdsopgaver, og det siges endda, at der kun er redegjort for nogle af de forhold, der må medtages, når der skal tages stilling til mulige forandringer af de bestående arbejdsformer.
Jeg vil anbefale, at man koncentrerer overvejelserne om nogle få af de rejste spørgsmål og tager stilling til, om det så er nødvendigt at nedsætte et eller flere udvalg til at behandle dem, eller om opgaverne kan løses på en anden måde.
Spørgsmålet om ændringen af den praktiske arbejdsgang i folketinget må i første række være folketingets eget anliggende, og jeg forstår, at et arbejde allerede er i gang. Skal jeg herudover fremhæve et par spørgsmål, som forekommer mig væsentligst i hele denne problematik, må det dels være det, man kunne kalde den tværgående planlægning, dels den såkaldte kommunikationskløft.
Et embedsmandsuvalg arbejder, som jeg tidligere har haft lejlighed til i en spørgsmålsbesvarelse at nævne det her i tinget, bl. a. med at finde frem til en hensigtsmæssig måde at iværksætte et tværgående planlægningsarbejde på. Det er et uhyre kompliceret spørgsmål, og vi kunne måske undgå en del overflødigt dobbeltarbejde, hvis man i første omgang i det udvalg, som man her i folketinget vil lade behandle dette forslag, lod disse problemer ligge, indtil regeringen på grundlag af det igangværende udredningsarbejde kunne fremlægge et materiale.
Det andet væsentlige spørgsmål, jeg vil fremhæve, er det, vi kalder kommunikationskløften. Et vigtigt led i den problematik er spørgsmålet om, hvordan vi bedst giver befolkningen mulighed for at følge med i ny lovgivning og nye administrativt fastsatte regler af mere almen interesse. Hvordan får den enkelte borger overblik over, hvad der kommer af nye regler? Hvordan kan man give lettere adgang til mere detaljerede informationer? Man kunne sige, at det rummer opgaver dels for folketinget, dels for regeringen.
Skiftende regeringer og skiftende folketing har da også overvejet disse informationsspørgsmål, og hvis der er en vilje til at forsøge at foretage forbedringer på dette område, vil det nok være rigtigt at koordinere anstrengelserne. En opdeling vil skade forståelsen og overblikket Jeg vil tro, at det nogenlunde hurtigt skulle være muligt at iværksætte i hvert fald nogle forsøgsordninger, og regeringen deltager meget gerne i et samarbejde med folketinget om dette."
De spørgsmål, som forslaget beskæftigede sig med, blev af ordførerne ved 1. behandling omfattet med stor interesse. Børge Johansen (CD) og Ib Christensen (DR) kunne støtte forslaget. De øvrige ordførere gik stort set ind for, at spørgsmålene i første række blev underkastet en behandling i det af folketingets forretningsordensudvalg nedsatte udvalg vedrørende folketingets arbejdsgang tillige med det af statsministeren omtalte embedsmandsudvalg.
Forslaget henvistes til udvalget for forretningsordenen, som 17. september afgav en beretning over forslaget.