Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

"Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om nedlæggelse af den offentlige arbejdsformidling og kontrol med ledige, således at anvisningen og kontrollen tilbageføres til fagbevægelsen."

Om baggrunden for forslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger:

"Ved lov nr. 248 af 13. juni 1968 overførtes pr. 1. april 1969 al arbejdsformidling og afkontrollering af ledige til det offentlige arbejdsformidlingssystem. Der oprettedes offentlige kontorer med 300 arbejdsformidlere til mange millioner kroner. Denne ændring var et led i tilnærmelserne til EF-bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Det officielle formål lød meget smukt. Man talte om fuld, produktiv og selvvalgt beskæftigelse. Men det blev en tom frase. I praksis har arbejdsformidlingen vist sig at være en kostbar bureaukratisk institution. I stedet for at placere virksomheder i områder med arbejdsressourcer har man i stigende grad kynisk og brutalt kostet arbejdskraften rundt i landet og anvist faglærte arbejdere ufaglært arbejde til underbetaling. Arbejdsformidlingskontorerne har påført fagbevægelsen en række nye problemer og kostet staten mange penge. På finansloven er anført 66,1 mill. kr. Alle disse problemer kunne have været undgået, hvis arbejdsformidlingen og kontrollen med de ledige fortsat blev varetaget af fagbevægelsen. Endvidere er det en demokratisk ret og et skridt i retning mod selvvalgt arbejde, at man tilbagefører arbejdsformidlingen til fagbevægelsen."

Forslaget, der blev behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring (af Aage Frandsen m. fl.) (se nærmest foranstående sag), fik ved 1. behandling en ret kritisk modtagelse af såvel arbejdsministeren som de øvrige partiers ordførere med undtagelse af Bay (FP), der på sit partis vegne udtalte sin støtte til forslaget. Ordføreren for forslagsstillerne, Freddy Madsen (DKP) tog dog afstand fra de præmisser, hvorpå Bay syntes at bygge sin velvilje overfor forslaget. Derudover var såvel arbejdsministeren som flere af ordførerne villige til at se på mulighederne for at forbedre reglerne om arbejdsformidling i udvalget. Aage Frandsen (SF) tog ikke direkte stilling til forslaget ved 1. behandling.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets udløb.