B 37 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Af: Hanne Reintoft (DKP) , Villy Fuglsang (DKP) , Kaj Hansen (DKP) , Knud Jespersen (DKP) , Freddy Madsen (DKP) og Ib Nørlund (DKP)
Samling: 1973-74 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning ændres lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel efter følgende retningslinjer:

1. Dagpengene forhøjes således, at de udgør 100 pct. af gennemsnitsindtægten i det pågældende fag eller branche, dog således at de pr. uge ikke kan overstige lønmodtagerens ugentlige indtægt.

Maksimum for dagpengene reguleres hver 1. april og 1. oktober i overensstemmelse med lønudviklingen.

2. Bestemmelsen om, at arbejdsgiveren udbetaler dagpenge i fem uger regnet fra 1. fraværsdag (arbejdsgiverperiode), ophæves, således at socialudvalget også udbetaler dagpenge i denne periode. Da finansieringen af dagpenge udbetalt for dette tidsrum fortsat bør påhvile arbejdsgiverne, må finansieringsbestemmelserne ændres således, at arbejdsgiverne til dagpengefonden indbetaler et beløb, der dækker den forøgelse af socialudvalgets dagpengeudbetalinger, som hidrører fra den foreslåede omlægning.

3. Bestemmelserne om dagpenge ved fødsel ændres således, at der kan ydes dagpenge i indtil 21 uger, dvs. i 7 uger længere end efter gældende bestemmelser.

Forslaget til folketingsbeslutning blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Anmeldelse af fravær på grund af sygdom, dagpengeudvalgets sammensætning m. v.)

Der henvises iøvrigt til det om nævnte lovforslag anførte, se A. II. nr. 81.
Partiernes ordførere
Eva Gredal (S), Christian Valdemar Gede (FP), Kirsten Sparre Andersen (V), Gunner Baunsgaard (RV), Gerda Møller (KF), Birgit Fjelde (CD), Ebba Strange (SF), Inge Krogh (KrF), Ib Christensen (DR) og Hanne Reintoft (DKP)