B 33 Folketingsbeslutning om folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57.

Af: Udvalget for Forretningsordenen (UFO)
Samling: 1973-74 (2. samling)
Status:
I skrivelse af 8. februar 1974 anmodede justitsministeren om folketingets samtykke til, at der rejstes tiltale mod folketingsmedlem Ib Andersen for overtrædelse af færdselslovens

§ 16, stk. 1, § 24, stk. 1, § 36, stk. 3, og § 33, stk. 1.

Andragendet blev i overensstemmelse med forretningsordenens § 25, næstsidste punktum, henvist til udvalget for forretningsordenen, der — efter at have behandlet sagen — enstemmigt indstillede (B. sp. 125), at folketinget gav sit samtykke til, at justitsministerens anmodning blev imødekommet.

Folketinget tiltrådte 8. marts enstemmigt udvalgets indstilling (F. sp. 3263).