L 55 Forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter.

Af: Finansminister Henry Grünbaum (S)
Samling: 1973-74 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget, der blev fremsat samtidig med forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven og forslag til lov om ændring af toldloven (se de nærmest foranstående sager), sluttede sig til nogle bestemmelser i det af justitsministeren i 1972-73 fremsatte forslag til lov om ændring af retsplejeloven (se årbog 1972-73, side 231 ff), der bl. a. tilsigtede at afskære muligheden for at foretage udtageforretninger i en række tilfælde. Det her foreliggende lovforslag tilvejebragte hjemmel for bortfald af retsafgifter samt af gebyr for udskrift eller attest i sådanne tilfælde.

Lovforslaget nåede ikke til 1. behandling.