L 41 Forslag til lov om ændring af postloven.

Af: Minister for offentlige arbejder Jens Kampmann (S)
Samling: 1973-74 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Forslaget indeholdt hjemmel til forhøjelse af portoen til nedenstående beløb for bl.a. følgende postforsendelser:

[Se tabeller i Folketingsårbogen 1973-74, side 333]

3. Postanvisninger blev foreslået forhøjet med 50 øre.

4. Endvidere blev der foreslået forhøjelser på rekommanderede forsendelser og på værdiforsendelser.

Om baggrunden for de foreslåede takstforhøjelser fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget:

Post- og telegrafvæsenets regnskabsresultat for finansåret 1972-73 udviste et samlet overskud på 121,4 mill. kr.

Ved at lægge materiale fra en særlig rentabilitetsundersøgelse for finansåret 1969-70 til grund er det beregnet, at regnskabsresultatet fordeler sig med et overskud på telesiden på ca. 195 mill. kr. og et underskud for postsektorens vedkommende på ca. 75 mill. kr.

Udarbejdede prognoser for finansårene 1973-74 samt 1974-75 viser for postsektoren stigende underskud på grund af lønforhøjelser. Underskuddet er beregnet til ca. 175 mill. kr. i 1973-74 og ca. 330 mill. kr. i 1974-75.

For postsektoren vil overenskomstmæssige lønforbedringer i 1974-75 medføre øgede lønudgifter, der på årsbasis vil udgøre 82 mill. kr., hvortil kommer udgifter i anledning af arbejdstidsforkortelsen 1. december 1974, der på årsbasis er beregnet til ca. 40,6 mill. kr. Endvidere medfører dyrtidsreguleringen for postsektorens vedkommende udgifter på ca. 30 mill. kr. pr. dyrtidsportion. I ovenstående prognose er der regnet med, at der vil falde yderligere 1 dyrtidstillæg pr. 1. april 1974 og 1 pr. 1. oktober 1974.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling, inden folketingsvalget blev udskrevet.