L 31 Lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter.

Af: Finansminister Henry Grünbaum (S)
Samling: 1973-74 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 533 af 15-10-1973
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ved loven forhøjedes afgiften af mineralvand fra 60 øre pr. liter til 80 øre pr. liter. Forhøjelsen, der svarer til ca. 5 øre pr. flaske, skønnes at indbringe statskassen en merindtægt på ca. 50 mill. kr. på årsbasis.

Lovforslaget fremsattes sammen med forslag til lov om ændring af lov om tobaksafgifter (se foran nr. 4) m. fl. lovforslag. Disse lovforslag, der var et led i regeringens samlede økonomiske politik, tilsigtede en stramning af finanspolitikken med sammenlagt 1 milliard kr. Denne stramning skulle endvidere ses i sammenhæng med besparelser på statsbudgettet, samordning af kommunernes og statens budgetpolitik samt visse kreditpolitiske foranstaltninger.

Lovforslaget, der gennemførtes med støtte alene fra socialdemokratiet og socialistisk folkeparti, blev ved 3. behandling vedtaget med 83 stemmer (S og SF) mod 82 (KF, V og RV), medens 1 medlem (Djurhuus) hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), H. C. Toft (KF), Jens Peter Jensen (V), Dagmar Andreasen (RV) og Rolf Lütken (SF)