L 3 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven.

Af: Finansminister Henry Grünbaum (S)
Samling: 1973-74 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til udvalg på 21 medlemmer: Erik Andersen (Fr.borg amt), Auken, Lysholt Hansen, Riisgaard Knudsen, Inge Fischer Møller, Otto Mørch, Preben Steen Nielsen, Robert Pedersen, Aage Frandsen, Morten Lange, Arne Larsen, Simonsen, Henning Andersen, Ninn-Hansen, Stetter, Enggaard, Nyboe Andersen, Lennart Larson, Niels Helveg Petersen, Dahlgaard og Nordqvist.

Nærværende lovforslag, der blev fremsat samtidig med forslag til lov om afgift ved indløsning af fondsbeviser (A. II. nr. 10), er med undtagelse af ikrafttrædelsesbestemmelserne enslydende med det forslag, der blev fremsat for folketinget den 31. januar 1973. Der kan derfor henvises til omtalen af dette lovforslag i folketingsårbogen for 1972-73 s. 373.

På grund af folketingets opløsning i forbindelse med udskrivning af valg nåede udvalget ikke at færdigbehandle forslaget.
Partiernes ordførere
Erik Andersen (Frederiksborg amt) (S), Palle Simonsen (KF), Knud Enggaard (V), Niels Helveg Petersen (RV) og Aage Frandsen (SF)