L 23 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Indenrigsminister Egon Jensen (S)
Samling: 1973-74 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til indfødsretsudvalget.

Ved lovens § 1 meddeles indfødsret til i alt 490 personer, for 38 personers vedkommende dog kun på betingelse af, at det senest den 30. april 1976 godtgøres, at de er løst fra deres undersåtlige eller statsborgerlige forhold til vedkommende fremmede stater.

Ifølge § 2 har loven virkning fra ugedagen efter dens stadfæstelse.

Lovforslaget blev undergivet en kort udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag.

Forslaget nåede ikke at komme til 2. behandling inden samlingens slutning.