L 93 Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investeringsfondsloven.

Af: Finansminister Henry Grünbaum (S)
Samling: 1972-73
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget betyder en forhøjelse af overgrænsen for den årlige saldoafskrivning fra 30 til 40 procent og gælder for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og som afskrives under ét efter saldo- afskrivningsmetoden.

Endvidere indeholder lovforslaget regler om afskrivningsberettigede aktiver, der anskaffes til brug ved forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv. Disse bestemmelser må ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af ligningsloven, se A. I. nr. 6.

Lovforslaget anslås skønsmæssigt at medføre et provenutab for det første år på 400-500 mill. kr.

Lovforslaget fremsattes sammen med forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. (A.I. nr. 13) og forslag til lov om ændring af ligningsloven (A.I. nr. 6).

I sin fremsættelsestale udtalte finansministeren bl.a. om nærværende lovforslag:

"Siden den gældende 30 procent-grænse blev fastsat i 1957, er der foregået en teknisk og økonomisk udvikling, som har medført, at de omtalte driftsmidler ofte er udsat for en hurtigere teknisk-økonomisk forældelse, end man dengang normalt kunne regne med. Forslaget giver de erhvervsdrivende mulighed for at tage hensyn til denne hurtigere forældelse, når de skal afskrive skattemæssigt på deres investeringer i maskiner m.v.

Disse investeringer har jo en meget afgørende betydning for udviklingen i erhvervenes produktivitet og konkurrenceevne og dermed også for beskæftigelsesvilkårene og de økonomiske og sociale vilkår for alle i samfundet. Derfor lægger regeringen vægt på at give så rimelige og tidssvarende betingelser som muligt for disse investeringer, og forslaget må ses som et led i bestræbelserne herpå.

Forslaget giver de erhvervsdrivende adgang til at tage den hurtigere forældelse i betragtning på den måde, at de kan forskyde afskrivningsforløbet, således at der afskrives mere på en maskine i de første år efter afskaffelsen og mindre senere hen. Derimod bliver de samlede afskrivninger på de enkelte maskiner osv. ikke større end hidtil.

Afskrivningsprocenten foreslås ikke forhøjet for de særlig kostbare biler, for hvilke afskrivningsadgangen er begrænset efter den særlige regel i afskrivningslovens § 6 A. Driftsmidler, der både benyttes privat og erhvervsmæssigt, omfattes heller ikke af forslaget. Også skibe er holdt uden for forslaget, idet skibsfartens særlige forhold er taget i betragtning i lovens regler om forskudsafskrivning på skibsbygningskontrakter''.

Ved 1. behandlingen fik lovforslaget i det store hele en velvillig modtagelse fra alle ordførere med undtagelse af Ømann (SF), der udtrykte en vis afstandtagen. Peter Nielsen (S) understregede, at socialdemokratiet så nærværende lovforslag og de samtidig behandlede lovforslag, om ændring af den skattemæssige opgørelse af varelagre m.v. og ændringen af ligningsloven, som et samlet hele.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til skatte- og afgiftsudvalget, men udvalgets behandling af forslaget blev ikke tilendebragt inden folketingsårets udløb, se i øvrigt under forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. (A.I. nr. 13).
Partiernes ordførere
Peter Nielsen (S), Ib Stetter (KF), Jens Peter Jensen (V), Bernhard Baunsgaard (RV) og Sigurd Ømann (SF)