L 9 Lov om ændring af lov om en kartoffelmelsordning.

(Ændringer med henblik på Danmarks tilslutning til De europæiske Fællesskaber).

Af:
Samling: 1972-73
Status: Stadfæstet
Lov nr. 502 af 29-11-1972
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven, der træder i kraft 1. februar 1973, ophæver den hidtidige adgang for handelsministeren til at bestemme priserne for kartoffelmel og stivelse samt for de kartofler, der anvendes i kartoffelmelsproduktionen. Endvidere ophæves adgangen til at regulere ind- og udførslen af kartoffelmel og andre slags stivelse.

Lovforslaget var en genfremsættelse af et i folketingsåret 1971-72 fremsat tilsvarende forslag (se folketingsårbog 1971-72 side 403), idet behandlingen, ligesom de tidligere omtalte lovforslag, blev udskudt, da spørgsmålet om Danmarks eventuelle tiltrædelse af EF endnu ikke var afgjort.

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse i folketinget, dog ønskede ordføreren for SF ikke at medvirke til dets gennemførelse.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med131 stemmer. 18 medlemmer (SF, Meta Ditzel og Skovmand) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Poul Dalsager (S), Jens Peter Jensen (V), Mads Eg Damgaard (KF), Erik Nordqvist (RV) og Aage Frandsen (SF)