L 85 Lov om ændring af lov om uddannelse af lærere til folkeskolen.

Af: Undervisningsminister Knud Heinesen (S)
Samling: 1972-73
Status: Stadfæstet
Lov nr. 219 af 24-04-1973
Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.

Ved loven ændres lov nr. 235 af 8. juni 1966 om uddannelse af lærere til folkeskolen, som ændret ved lov nr. 68 af 3. marts 1971 på følgende punkter:

1. De studerendes adgang til at vælge et 3. liniefag ud over de to liniefag, som alle studerende skal vælge, ophæves for studerende, der påbegynder uddannelsens 2. år i undervisningsåret 1973-74 eller senere. (§ 6, stk. 2, litra a, ophæves).

2. Undervisningsministerens bemyndigelse til for statens seminarium for småbørnslærerinder (i Vejle) at godkende en tilrettelæggelse af uddannelsen, således at den særlig tager sigte på undervisningen i folkeskolens yngste klasser, ophæves, idet det ikke har vist sig muligt at gøre hensigtsmæssig brug af bestemmelsen. (§ 6, stk. 6, ophæves).

3. Endelig gives der undervisningsministeren en almindelig adgang til, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, at lade videreuddannelse af folkeskolens lærere i legemsøvelser og sløjd foregå uden for Danmarks højskole for legemsøvelser, Dansk Sløjdlærerskole og Askov Sløjdlærerskole. (§ 21, 2. pkt.s affattelse ændres).

Den første ændring var led i regeringens bestræbelser på at opnå besparelser i det offentliges udgifter, hvorimod de øvrige ændringer var af teknisk art.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik:

ad 1.

Valget af 3. liniefag har ikke nogen særlig betydning for læreruddannelsen af hensyn til folkeskolen. Bestemmelsen blev indsat i loven ved ændringsforslag til 2. behandling. Ifølge folketingsudvalgets betænkning, jfr. Folketingstidende 1965-66, tillæg B, spalte 1011 ff, blev muligheden for at vælge et 3. liniefag givet i stedet for et oprindelig påtænkt valgfrit tillægsfag ud fra et særligt hensyn til de studerende, som måtte mene sig i stand til at kvalificere sig gennem uddannelse i et tredje linjefag. Da valgmuligheden ikke er nødvendig af hensyn til lærernes anvendelse i folkeskolen og medfører udgifter til oprettelse af hold, som ikke havde været nødvendige i de — formentlig ret almindeligt forekommende — tilfælde, hvor studerende, der har valgt 3 liniefag, kun gennemfører de 2, har man med henblik på den besparelse, der derved kan opnås, fundet det rimeligt at fremsætte nærværende forslag. Da nogle studerende kan have truffet deres liniefagsvalg ud fra en forudsætning om, at de vil have adgang til at vælge et tredje liniefag, finder man det rigtigst, at den heromhandlede ændring først får virkning for de studerende, som endnu ikke har skullet træffe deres liniefagsvalg.

ad 2.

Ved § 6, stk. 6, i læreruddannelsesloven af 1966 blev undervisningsministeren bemyndiget til for statens seminarium for småbørnslærerinder (i Vejle) at godkende en tilrettelæggelse af uddannelsen, således at den tager særligt sigte på undervisningen i folkeskolens yngste klasser.

Som det fremgår af undervisningsministeriets skrivelse af 26. juli 1971 til finansudvalget (aktstykke nr. 554), har spørgsmålet om den fremtidige anvendelse af småbørnslærerindeseminariet i Vejle — hvorfra de sidste studerende under den 2½-årige uddannelse efter læreruddannelsesloven af 1954 blev dimitteret i januar 1971 været overvejet i undervisningsministeriet. Overvejelserne resulterede i, at der ikke fandtes mulighed for fortsættelse af egentlig læreruddannelsesvirksomhed ved institutionen og heller ikke for at gennemføre en plan om at omdanne denne til en statsforsøgsskole for de yngste årgange skolebørn samt børnehaveklasser med en eventuel tilknyttet lærerkursusvirksomhed. Med finansudvalgets tilslutning er seminariet derfor efter en afviklingsperiode for dets øvelsesskole blevet nedlagt med udgangen af skoleåret 1971-72. Da bemyndigelsesbestemmelsen i § 6, stk. 6, herefter ikke kan komme til anvendelse, foreslås den ophævet.

Oprindelig var lovforslaget ledsaget af en bestemmelse om at indskrænke adgangen til at vælge undervisning i instrumentalmusik til kun at omfatte studerende, der har sang/musik som liniefag, dog således at adgangen til at få undervisning i orgelspil opretholdtes.

Herom udtales i udvalgets betænkning, at det ikke har kunnet tiltræde det fremsatte forslag,

"idet der efter udvalgets opfattelse fortsat bør være adgang til sådan undervisning også for studerende, der ikke har sang/musik som liniefag. Under hensyn til, at udvalget er indstillet på den begrænsning, at den enkelte studerende ikke samtidig kan være tilmeldt sådan undervisning i mere end ét instrument, har ministeren under et samråd frafaldet forslaget om ændring af lovens § 6, stk. 2, litra c, og vil i øvrigt i uddannelsesbekendtgørelsen indsætte en bestemmelse om den ovenfor nævnte begrænsning i den enkelte studerendes adgang til undervisning i instrumentalspil."

Af betænkningen fremgår i øvrigt, at udvalget har drøftet spørgsmålet om indførelse af mødepligt til den efter lovens § 6, stk. 2, frivilligt valgte undervisning. Under et samråd herom har undervisningsministeren erklæret, at han principielt vil anse det for rimeligt at indføre mødepligt til sådan undervisning. Ministeren fandt imidlertid, at en sådan regel ikke bør fastsættes i selve loven, men i uddannelsesbekendtgørelsen, og ville foretage de fornødne ændringer i denne, ligesom han på foranledning af udvalget ville foranledige indsat en bestemmelse om tidsgrænse for linieskift efter at have indhentet en udtalelse herom fra seminarierådet.

Efter vedtagelse af det ovenfor omtalte ændringsforslag, der var tiltrådt af undervisningsministeren, blev lovforslaget enstemmigt vedtaget ved 3. behandling med 157 stemmer.
Partiernes ordførere
Knud Nielsen (S), Ellen Strange Petersen (KF), K. Helveg Petersen (RV), Kristine Heltberg (SF) og Aage Frandsen (SF)