Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Lovforslaget, der er en genfremsættelse af det af medlemmer af det konservative folkeparti den 9. december 1971 fremsatte lovforslag (se årbog 1971-72, side 465), indeholdt bestemmelse om, at den nominelle værdi af grundskyldpromillen ikke må overstige det dobbelte af vedkommende primærkommunes udskrivningsprocent, idet dog grundskylden i Københavns og Frederiksberg kommuner kan udskrives med den således beregnede grundskyldpromille med et tillæg på 20. Højst 1/5 af vedkommende primærkommunes samlede skatteindtægt kan dog udskrives som grundskyld.

Endvidere indeholdt lovforslaget en bestemmelse om, at primærkommunerne højst må hæve grundskylden med 4 promille pr. år.

Efter lovforslaget skulle loven have virkning fra og med skatteåret 1974-75.

I forbindelse med lovforslagets fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne (Juul-Madsen) bl.a. følgende:

"Den stærke stigning i grundværdierne i løbet af 1960erne og en generel tendens til at hæve de kommunale og amtskommunale grundskyldpromiller har medført, at ejendomsskatterne i visse områder af landet er blevet en stor belastning. Ikke kun for parcelhusejerne, men også for lejerne, der jo igennem stigninger i lejen må betale de højere ejendomsskatter.

Virkningen af en sådan udvikling er bl.a. alvorlig for de pensionister, der i sin tid købte et beskedent parcelhus bl. a. for igennem en løbende opsparing at kunne sikre sig en billig bolig i alderdommen.

Den stærke stigning i grundværdierne har sammen med den stærke stigning i grundskyldpromillerne imidlertid i mange tilfælde medført, at pensionister alligevel ikke har råd til at blive boende i deres parcelhus. Et folkepensionistpar kan ikke - som de skal i Herstederne - betale f. eks. 7.500 kr. om året i grundskyld, fordi deres grunds vurdering efterhånden er nået op på 75.000 kr.

Under udvalgsarbejdet i forrige folketingssamling blev det endvidere klarlagt, at høje grundskatter får uheldige virkninger for en ligelig fordeling af statsskatterne samt ved overvæltning på huslejerne medfører stærkt stigende udgifter til boligsikring for både stat og kommune.

Vi foreslår derfor, at der lægges et loft over kommunernes adgang til at udskrive grundskyld. Ikke et stift loft, men et loft, der forhindrer, at for stor en del af kommunens indtægter udskrives over ejendomsskatterne og dermed også skal betales af de personer, hvis indkomst er for lav til, at de skal betale indkomstskat.

Det vil sige, at de kommuner, der allerede har en meget høj grundskyldpromille, må sænke den eller undlade at hæve den. Men for de fleste kommuner, hvor grundskyldpromillen er af moderat størrelse, betyder lovforslaget ingen ændring ud over, at det hindrer, at der fra det ene år til det næste foretages en drastisk forhøjelse af ejendomsskatterne. Vi finder disse regler påkrævede, og vi mener ikke hermed på urimelig måde at gribe ind i det kommunale selvstyre.

Den supplerende regel om, at højst en femtedel af kommunens skatter må udskrives over grundskylden, er ikke mindre aktuel i år end sidste år. Vi ved nu, at den 15. alm. vurdering efter alt at dømme vil medføre meget betydelige stigninger i grundværdierne. Hvis ikke der gennemføres et loft af den her nævnte art, risikerer vi en meget kraftig stigning i ejendomsskatterne".

Lovforslaget blev ved 1. behandling forhandlet sammen med de af venstre fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og forslag til lov om ændring af lov om udskrivning af skat til amtskommunen (se nærmest følgende sager).

I den af kommunaludvalget den 23. marts afgivne betænkning indstillede et flertal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse. Det radikale venstre kunne ikke medvirke til forslagets gennemførelse og venstre ville undlade at stemme ved lovforslagets 2. behandling. Kun det konservative folkeparti indstillede forslaget til vedtagelse.

Ved 3. behandling blev lovforslaget forkastet med 106 stemmer imod (S, SF, RV, Moses Olsen) og 30 stemmer for (KF) mens 27 medlemmer (V) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.