L 6 Lov om ændring af lov om Danmarks Erhvervsfond.

(Ændringer med henblik på Danmarks tilslutning til De europæiske Fællesskaber).

Af:
Samling: 1972-73
Status: Stadfæstet
Lov nr. 500 af 29-11-1972
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven ophæver med virkning fra 1. januar 1973 § 5 i lov nr. 145 af 21. april 1965 om Danmarks Erhvervsfond, der angiver de risici, som kan dækkes under garantier udstedt af eksportkreditrådet.

Begrundelsen herfor er, at denne risikoafgrænsning ikke er identisk med den risikodækning, der er vedtaget for visse kreditforsikringspolicer inden for Fællesskaberne, og da Fællesskaberne yderligere forudser en revision af reglerne på dette område, er det ikke hensigtsmæssigt, at der i loven foreligger en specifikation af de risici, som kan dækkes af eksportkreditrådet.

Lovforslaget var en genfremsættelse af et tilsvarende i folketingsåret 1971-72 fremsat forslag (se folketingsårbog 1971-72, side 392), hvis behandling blev udskudt, da spørgsmålet om Danmarks eventuelle tiltrædelse af EF endnu ikke var afgjort.

Lovforslaget blev ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 129 stemmer. 18 medlemmer (SF, Meta Ditzel og Skovmand) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Poul Dalsager (S), Jens Peter Jensen (V), Mads Eg Damgaard (KF), Erik Nordqvist (RV) og Aage Frandsen (SF)