Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven åbner med virkning fra 1. januar 1973 adgang for udstedelse af næringsadkomst til filialer af selskaber hjemmehørende i et fællesmarkedsland. Dette sker ved en ændret affattelse af § 4 i lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed.

Endvidere udelukker loven, at enhver drikkevareleverandør kan beskæftige sig med restaurationsvirksomhed med udskænkning af stærke drikke, idet § 1 nr. 2 bestemmer, at alkoholbevilling ikke uden tilladelse fra handelsministeren kan meddeles personer eller selskaber m.v., som fremstiller eller forhandler drikkevarer.

Ej heller kan alkoholbevilling uden tilladelse fra handelsministeren meddeles selskaber m.v., i hvilke noget medlem af direktion eller bestyrelse fremstiller eller forhandler drikkevarer.

Sidstnævnte ændring var foranlediget af Industrirådet, Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører i Danmark og Bryggeriarbejdernes Forbund, idet disse organisationer anså det for tvivlsomt, om de gældende finansieringsbestemmelser i restaurationsloven efter dansk tilslutning til EF, som vil åbne adgang for, at udenlandske personer og selskaber kan drive restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling her i landet, vil give tilstrækkelig sikkerhed for at opretholde den nuværende tilstand, hvorefter bryggerier og vinhandlere m. v. ikke giver sig af med at drive restaurationsvirksomhed med udskænkning af stærke drikke.

I øvrigt var lovforslaget en genfremsættelse af et i folketingsåret 1971-72 fremsat forslag (se folketingsårbog 1971-72 side 394), hvis behandling blev udskudt, da spørgsmålet om Danmarks eventuelle tiltrædelse til EF endnu ikke var afgjort.

Lovforslaget blev ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 137 stemmer.