Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om den sociale ankestyrelse (se A. I. nr. 176) og en række andre lovforslag, der ligesom det her omhandlede helt eller delvis er følge af forslaget til lov om den sociale ankestyrelse.

For afgørelser, der vedrører hjælpeforanstaltninger m.v. efter loven, afløses landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg af ankestyrelsen, og for en enkelt gruppe sagers vedkommende, jfr. gældende lovs § 55, afløses socialministeren som øverste administrative klageinstans.

I den gældende lovs § 53, stk. 3, og § 54, stk. 3, har lands- nævnets formand en særlig kompetence. Ifølge § 53, stk. 3, er sagens indbringelse for landsnævnet ikke til hinder for iværksættelse af foranstaltninger, der er besluttet af børne- og ungdomsværnet, medmindre landsnævnets formand under ganske særlige omstændigheder bestemmer, at en beslutning ikke må iværksættes, før landsnævnet har truffet afgørelse i sagen. Den gældende lovs § 54, stk. 3, indeholder hjemmel til, at landsnævnets formand kan give børne- og ungdomsværnet pålæg om at iværksætte sådanne foreløbige foranstaltninger, som af hensyn til barnets velfærd ikke kan opsættes.

Det er ved loven bestemt, at den kompetence, landsnævnets formand har, overføres til styrelseschefen eller den af ankecheferne, som styrelseschefen bemyndiger hertil.

Loven er trådt i kraft den 1. juli 1973.

I øvrigt henvises der til det ovenfor om forslag til lov om den sociale ankestyrelse anførte.

Lovforslaget blev ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 173 stemmer.