Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved loven, der er trådt i kraft den 1. juli 1973, oprettes en social ankestyrelse som klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes i lovgivningen. Følgelovgivningen, jfr. nedenfor, indeholder de i så henseende nødvendige bestemmelser, hvorefter ankestyrelsen overtager de funktioner, som hidtil er udøvet af ankenævnet for invalideforsikringsretten, ulykkesforsikringsrådet, landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg, åndssvageforsorgens centralnævn og socialministeren. Ved disse lovforslag er endvidere fastsat ankefrister. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ankestyrelsen består af en styrelseschef, et antal ankechefer, et antal beskikkede medlemmer og et sekretariat. Styrelseschefen og ankecheferne skal opfylde visse eksamenskrav, og de beskikkede medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsmarkedets hovedorganisationer, de kommunale organisationer, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg. Til sekretariatet knyttes særligt sagkyndige som konsulenter.

Afgørelse af de enkelte sager træffes ved almindelig stemmeflerhed i et møde, hvori deltager 2 ankechefer og 2 beskikkede medlemmer, eventuelt tillige styrelseschefen. Ved stemmelighed er formandens (dvs. en ankechefs) stemme afgørende.

Der er fastsat visse habilitetsbestemmelser, dels i forbindelse med spørgsmålet om beskikkelse som medlem, dels i forbindelse med de enkelte sagers behandling.

Ankestyrelsen er tillagt en række beføjelser til brug for sagens oplysning, idet den bl.a. kan forlange, at den person, hvem den påklagede afgørelse vedrører, lader sig indlægge på hospital til observation og behandling.

Ankestyrelsens afgørelser er undergivet den almindelige domstolskontrol.

Lovforslaget blev fremsat uændret i forhold til det tilsvarende lovforslag, som blev fremsat i folketingsåret 1971-72, men af tidsmæssige grunde ikke blev gennemført. Der henvises derfor til folketingsårbog 1971-72 side 436-39.

Sammen med lovforslaget blev ligesom tidligere fremsat en række lovforslag, hvorved det nye ankesystem indpasses i den sociale lovgivning. I disse følgelovforslag var der foretaget visse redaktionelle ændringer i forhold til de i 1971-72 fremsatte, ligesom der var taget hensyn til opretholdelsen af sikringsstyrelsen i forbindelse med ikrafttrædelsen af loven om dagpenge og loven om den offentlige sygesikring. I folketingsårbog 1971-72 er følgelovforslagene opregnet, hvorved dog bemærkes, at der ikke i 1972-73 blev fremsat forslag til lov om ændring af henholdsvis sygesikringsloven og loven om Statsbanernes Sygekasse, da sådanne lovforslag var ufornødne, hvorimod der blev fremsat forslag til lov om ændring af de i folketingsåret 1971-72 vedtagne love om dagpenge ved sygdom og fødsel og om erstatning for vaccinationsskader.

Endelig blev der fremsat forslag til lov om ændring af adoptionsloven og forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m. v.

I udvalgets betænkning stillede ministeren et af udvalget tiltrådt ændringsforslag til sikring af, at personer med speciel tilknytning til det sociale område eller andre interesseområder ikke bliver beskikkede medlemmer.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 166 stemmer.