Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med en række andre forslag.

Der henvises herom til behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om leje (A. II. nr. 5) hvor tillige retningslinierne for de langsigtede ændringer i boliglovgivningen er gengivet, og hvor den af udvalget afgivne beretning om de omhandlede lovforslag er aftrykt.

Om lovforslagets baggrund og indhold udtalte boligministeren ved fremsættelsen:

Baggrunden for forslaget til lov om indeksregulerede lån til almennyttigt byggeri er, at på trods af en i de senere år væsentlig stigning i statens udgifter i forbindelse med støtte til nedbringelse af begyndelseslejen i det almennyttige boligbyggeri har der siden 1971 været betydelige udlejnings vanskeligheder inden for det nyeste almennyttige byggeri.

Statsfinansielle hensyn udelukker, at den fremtidige opførelse og udlejning af nyt almennyttigt boligbyggeri i et rimeligt omfang sikres gennem en fortsat udvidelse af statens udgifter til boligstøtte.

Lovforslaget er udtryk for, at det fortsat er en samfundsmæssig opgave at sikre et fortsat almennyttigt byggeri, men bryder radikalt med den hidtidige måde at gøre dette på ved ydelse af generel statsstøtte.

Efter forslaget kan der efter den 1. april 1974 ikke bevilges rentesikring til nyt almennyttigt byggeri. I stedet sikres en rimelig lav begyndelsesleje gennem finansiering af byggeriet med indeksregulerede lån fra det almennyttige byggeris landsbyggefond.

Kapitaludgifterne til forrentning og afdrag af de indeksregulerede lån vil ved ibrugtagelse svare til 4 pet. af byggeriets anskaffelsessum for derefter årligt at blive reguleret i takt med prisudviklingen. Som målestok herfor har det været påtænkt at anvende byggeomkostningsindekset, især på grund af dets nære sammenhæng med boligudgifterne i nybyggeriet. Når overvejelserne er endt med i forslaget at anvende reguleringspristallet, skyldes det navnlig, at pristalsloven fastlægger nøje regler for fremtidige revisioner af indeksberegningen. Noget tilsvarende gælder ikke for byggeomkostningsindekset.

Til finansiering af nyt byggeri kan landsbyggefonden anvende fondens egne midler tilvejebragt ved bidrag fra det ældre almennyttige byggeri pålagt som led i tilpasningen af huslejeniveauet. Til supplering af disse midler kan fonden optage lån ved salg af indeksregulerede gældsbeviser til institutioner, fonds m.v., der har interesse i en værdisikret opsparing.

Den foreslåede indekslåneordning vil således ikke medføre udgifter for det offentlige. Den samfundsmæssige interesse i opretholdelsen af et tilstrækkeligt almennyttigt byggeri — og der sigtes her på 10-13.000 lejligheder årligt — varetages ved, at staten efter forslagets § 6 påtager sig garanti for afsætningen samt for forrentning og amortisation af de af landsbyggefonden udstedte indeksregulerede gældsbeviser.

Indførelsen af finansiering af det fremtidige byggeri med indeksregulerede lån kan i kraft af den lave begyndelsesleje i dette byggeri indebære en tendens til at forstærke udlejningsvanskelighederne i den nyere del af det almennyttige byggeri opført med finansiering og støtte efter de hidtidige regler.

For at lette udlejningen af dette byggeri foreslås boligministeren bemyndiget til inden for et samlet beløb på 300 mill. kr. årligt at yde statslån til det almennyttige byggeris landsbyggefond til videre udlån, dels i form af midlertidige driftslån til almennyttigt byggeri og dels i form af lån til betaling af beboerindskud. Behovet for denne støtte må forventes især at være udtalt i de nærmeste år for derefter gradvis at aftage.

Vedtagelsen af det foreliggende lovforslag vil indebære, at det bliver nødvendigt på væsentlige punkter at ændre og ajourføre bestemmelserne i lov om boligbyggeri, og det foreslås derfor, at boligbyggeriloven tages op til revision i det kommende folketingsår, med henblik på en sådan ajourføring og tilpasning af lovens bestemmelser til de i det foreliggende lovforslag indeholdte bestemmelser.

Boligudvalget færdigbehandlede ikke lovforslaget.

Om udvalgets beretning henvises til sagen under A.II. nr. 5.