Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, forslag til lov om et udligningsbidrag til staten af visse faste ejendomme, forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (udligningsbidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond), forslag til lov om indeksregulerede lån til almennyttigt byggeri og forslag til lov om ændring af lov om boligsikring (se herom de nærmest følgende sager).

Udover at behandle hovedændringerne i nærværende lovforslag fremhæver de bemærkninger, der ledsager forslaget, retningslinjerne for de langsigtede ændringer i boliglovgivningen. Da det skønnes formålstjenligt at have en samlet fremstilling af disse retningslinjer — ikke mindst da de refererer sig til ovennævnte lovforslag — gengives bemærkningerne i det følgende:

"Retningslinier for langsigtede ændringer i boliglovgivningen:

Ved boligforliget af 1966 fastsattes principperne for boligpolitikken over en periode. I lov om midlertidig regulering af boligforholdene er det bestemt, at loven skal optages til revision i folketingsåret 1973-74.

Allerede for længere tid siden har regeringen taget initiativ til overvejelser, bl. a. i vedkommende organisationer, om ændringer i boliglovgivningen. Disse overvejelser har bl. a. resulteret i, at Grundejernes Landsforbund og Lejernes Landsorganisation har opnået enighed om en principskitse til ændring af lejelovgivningen. Skitsen af 30. november 1972 er optaget som bilag til lovforslaget.

Regeringen agter at fremsætte lovforslag for langsigtede ændringer i boliglovgivningen efter nedennævnte retningslinier.

1. Der gennemføres en normalisering af boligmarkedet, således at de boligsøgende får mulighed for at vælge en bolig, der passer til den enkelte og hans husstands økonomi og behov. En sådan tilstand forudsætter, at der sikres forudsætninger for et nybyggeri af passende størrelse og sammensætning, herunder et almennyttigt byggeri med en tilstrækkelig lav boligudgift, således at der til stadighed er balance mellem udbud og efterspørgsel af såvel nye som ældre boliger til en boligudgift, som kan bæres af husstande med jævne indtægter, og som ikke overstiger boligernes rimelige reelle brugsværdi.

2. For nybyggeriet afvikles de gældende støtteordninger, der for alt nyt boligbyggeri omfatter godtgørelse for erlagt merværdiafgift (momsrefusion) og herudover rentesikring i det almennyttige byggeri.

Der er allerede fremsat forslag i folketinget om ophævelse af momsrefusionen.

3. For at sikre en tilstrækkelig lav begyndelsesleje i nyt almennyttigt byggeri tilvejebringes en ordning, hvorefter dette byggeri finansieres med lån fra det almennyttige byggeris landsbyggefond med en begyndelsesydelse på 4 pct. Denne ydelse reguleres i takt med prisudviklingen, således som den konstateres i forhold til et byggeomkostningsindeks, der udarbejdes af Danmarks Statistik på grundlag af udviklingen i priser på materialer og arbejdsløn inden for nyt boligbyggeri, der opføres efter rationelle byggemetoder.

Ved ordningen skal tilstræbes en stigende selvfinansiering af det almennyttige byggeri, og midlerne til lånene tilvejebringes derfor bl. a. ved bidrag fra det ældre almennyttige byggeri som led i en tilpasning af lejen, jfr. nedenfor under pkt. 7. De øvrige midler, der er nødvendige for at sikre nyt almennyttigt byggeri på 10.000-13.000 lejligheder i hvert finansår, tilvejebringes af landsbyggefonden ved salg af gældsbeviser til kredse, som måtte være interesseret i investering i sådanne beviser. Disse gældsbeviser reguleres efter samme indeks som de ydede lån.

For at sikre afsætningen påtager staten sig garanti for beviserne inden for rammer, der fastsættes på de årlige finanslove.

4. For andet boligbyggeri, herunder såvel privat udlejningsbyggeri som parcel- og rækkehuse og ejerlejligheder, undersøges mulighederne for f. eks. gennem realkreditinstitutterne at tilvejebringe en ordning, hvorved der åbnes mulighed for fra lukkede kredse at hente indeksreguleret kapital, såfremt der fra det private boligbyggeris side er interesse herfor.

5. Med henblik på forholdene i de ældre udlejningsboliger gennemføres regler, der åbner mulighed for en tilpasning af huslejen til lejlighedernes brugsværdi i forhold til lejen i nybyggeriet, således som denne påregnes at udvikle sig, når begyndelseslejen kan baseres på en kapitalydelse på 4 pct. af lånekapitalen det første år.

6. For forholdene i de private udlejningsejendomme gennemføres ændringer i leje- og boligreguleringsloven med udgangspunkt i den principskitse af 30. november 1972 om ændring af lejelovgivningen, som Lejernes Landsorganisation i Danmark og Grundejernes Landsforbund er nået til enighed om, jfr. nærværende lovforslag.

Af grundejernes konjunkturgevinst sikres en andel til samfundet gennem et udligningsbidrag, der søges gennemført ved særlig lov, hvorom forslag samtidig fremsættes.

7. I den ældre almennyttige boligmasse søges på tilsvarende måde gennemført en tilpasning af lejen, således at lejen i den enkelte lejlighed til stadighed kommer til at svare til lejlighedens brugsværdi i forhold til lejen for en tilsvarende lejlighed i nyt almennyttigt boligbyggeri. Tilpasningen gennemføres ved bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond til øget selvfinansiering af det almennyttige nybyggeri, jfr. under pkt. 3.

Der henvises til det herom fremsatte forslag til ændring af lov om boligbyggeri.

8. Den gældende boligsikringsordning, der tager sigte på at sikre befolkningens muligheder for at bo under gode forhold, videreføres.

Under indtryk af de indvundne erfaringer søges ordningen forenklet, men samtidig udbygget sådan, at husstande med normale lønmodtagerindkomster får tilstrækkelig støtte til at kunne leje boliger af passende størrelse og standard i det nye almennyttige byggeri.

Boligsikringsydelsen søges ved indtægtsfremgang afstemt således, at boligsikringsmodtageren er interesseret i at øge sin indtægt.

Endvidere tilrettelægges ordningen således, at husstande med uændret realbruttoindkomst under et stigende prisniveau i princippet kan opretholde uændret nettorealindkomst efter fradrag af huslejen.

Ved boligsikringens beregning skal tages hensyn til antallet af børn. Boligsikring skal kunne ydes, når lejen overstiger 20 pct. af indkomsten. Den aftrappes gradvist ved indtægtsfremgang.

Den nærmere udformning af reglerne må ske under hensyntagen til resultatet af det udvalgsarbejde, der udføres i henhold til folketingsbeslutning af 1. marts 1973 om samordning af skatter og sociale ydelser samt — for pensionisternes vedkommende — udvalgsarbejdet vedrørende en pensionsreform.

9. For ejerboligernes vedkommende gennemføres der ved ændringer i beskatningsreglerne sådanne forhold, at der tilvejebringes en ordning, der er socialt afbalanceret i forhold til udlejningsboligerne.

Der henvises herom til finansministerens forslag til ændring af ligningsloven.

Lovforslag i folketingsperioden 1972-73 og 1973-74:

10. Af de lovforslag, der er fornødne for at gennemføre love i overensstemmelse med retningslinierne, agter regeringen i folketingsåret 1972-73 at fremsætte:

Forslag til ændring af lov om leje og til ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Forslag til ændring af ligningsloven.

Forslag til ændring af lov om boligbyggeri.

Forslag til lov om udligningsbidrag.

De øvrige fornødne lovforslag agtes fremsat i begyndelsen af folketingssamlingen 1973-74. (Forslag til lov om ændring af lov om boligsikring og forslag til lov om indeksregulerede lån til almennyttigt byggeri blev fremsat i indeværende folketingsår).

Ændringerne i lov om leje:

11. Forslaget til lov om ændring af lov om leje tager sigte på lovændringer med udgangspunkt i den principskitse af 30. november 1972, som grundejernes og lejernes landsorganisationer er nået til enighed om.

Forslaget indeholder følgende hovedændringer:

1. Huslejenævnene, der har afgjort spørgsmål om husleje og vedligeholdelse i kommuner med huslejekontrol, jfr. lov om midlertidig regulering af boligforholdene, og boligretterne afløses af kommunale bolignævn. Bolignævnets afgørelse kan indbringes for ankenævn.

2. Der indføres permanent opsigelsesbeskyttelse.

3. Lejere i udlejningsejendomme med mere end 24 lejligheder får bytteret.

4. Lejere i udlejningsejendomme med mere end 24 lejligheder får medbestemmelsesret.

5. Fremtidige varmeregnskaber skal kun omfatte brændselsforbrug.

6. Efterlevende husstandsmedlemmers adgang til at indtræde i lejemålet forbedres.

7. Der gennemføres en omkostningsbestemt leje i beboelseslejemål, jfr. nærmere nedenfor.

Lovforslaget fraviger principskitsen ved fastsættelse af den afkastningsfaktor, der indgår i lejeberegningen med henblik på forrentningen af kapitalen i ejendommen, og som i skitsen er foreslået at skulle udgøre 7-8 pct. af ejendomsværdien. I lovforslaget er den ansat til 8 pct., hvoraf 2 pct. tilfalder det offentlige. Indtil 1. april 1975 udgør den dog 7 pct., hvoraf 1 pct. tilfalder det offentlige.

12. Om lovforslagets regler om lejetastsættelsen bemærkes: Efter forslaget gennemføres en omkostningsbestemt husleje i de ældre private beboelsesejendomme, således at lejerne skal betale de nødvendige løbende driftsudgifter samt en passende afkastning af ejendommens værdi.

Lejen skal dække de løbende driftsudgifter af enhver art og endvidere give en rimelig afkastning af ejendommens værdi.

Denne afkastning fastsættes til 8 pct. (7 pct.) af ejendomsværdien ved den offentlige vurdering uden hensyntagen til prioritetsforholdene i den enkelte ejendom. Det er følgelig uden betydning for lejens størrelse, om ejendommen er uprioriteret, eller den er belånt mest muligt, og hvorledes lånevilkårene er.

Når afkastningsfaktoren beregnes ud fra en objektiv målestok for ejendommens værdi, gøres lejens størrelse ikke afhængig af tidspunktet for nuværende ejers overtagelse og den pris, han har betalt.

I ordningen indgår, at lejerne skal betale en leje, der kan dække de nødvendige løbende driftsudgifter, f. eks. til skatter, renholdelse, vedligeholdelse etc., og lejerne skal gennem bestemmelser om beboerdemokrati kunne følge udgifterne og øve indflydelse på kvaliteten af den service, der ydes i ejendommen, mod at betale, hvad det koster.

Herudover skal lejen som nævnt dække en rimelig afkastning af den værdi, som ejendommen repræsenterer. Afkastningen i den enkelte ejendom skal ikke i almindelighed kunne diskuteres mellem udlejer og beboerne. Den bygger på objektive kriterier.

Forslagets forventede virkninger på huslejen:

13. Den økonomiske betydning for lejeudviklingen må ses på baggrund af, at de andele af de nuværende lejevurderingsforhøjelser, som i dag bindes, tilfalder grundejerne uden bindingspligt fra 1. april 1974, jfr. det herom fremsatte forslag til lov om ændring af boligreguleringsloven.

Denne del af lejen indgår herefter som en driftsindtægt for ejendommen.

På grundlag af et antal københavnske beboelsesejendomme er beregnet, at den gennemsnitlige lejestigning i forhold til lejesummen 1973 ved en afkastningsfaktor på 8 pct. vil andrage 12,5 pct. Stigningen er mest betydelig for ejendomme opført før 1920 med bedre beliggenhed og/eller udstyr og ejendomme opført 1920-1950.

Ved vurderingen af størrelsesordenen for den lejeforhøjelse, der vil følge af den foreslåede lovgivning, indgår især:

De lejeforhøjelser, der er varslet som følge af lejevurderingen, men endnu ikke opkræves;

genudlejningsforhøjelserne, der for nogle lejemål, der er indgået i perioden 1. januar 1971-31. marts 1972, har medført en stigning til vurderingslejen + 25 pct. samt

behovet for yderligere beløb til dækning af nødvendige driftsudgifter.

Når beregningerne bygger på 1973-lejen, vil der således allerede efter den gældende lovgivning ske lejeforhøjelser. Størrelsesordenen heraf er det vanskeligt at skønne over, men vil nok udgøre 5-10 pct. af gældende leje.

Det er ligeledes svært at vurdere, hvor store lejeforhøjelser der kræves til stigninger i driftsudgifterne. Det er især vedligeholdelsesudgifternes stigning, som er behæftet med usikkerhed. Det er givet, at behovet for yderligere midler til dette formål vil variere stærkt fra ejendom til ejendom. Lovforslagets intention er imidlertid, at beboerne skal have øget indflydelse på anvendelse af vedligeholdelsesmidlerne. Udgiftsstigningens størrelse vil således også afhænge af, hvilken reel indflydelse lejerne vil få efter den endelige ordning.

Lejeforhøjelserne kan for den enkelte lejer blive noget højere, når de lejere, der har betalt genudlejningsforhøjelse, ikke skal deltage i lejeforhøjelserne, før ejendommens leje når op til deres nuværende lejeniveau.

Huslejeudviklingen:

14. Det gennemsnitlige lejeniveau i ejendomme, taget i brug før 1. september 1939 i de større byområder, måtte antages at være fordoblet pr. 31. marts 1967. Lejevurderingen gav mulighed for lejeforhøjelser på gennemsnitligt ca. 60 pct. af denne leje. Vurderingsforhøjelserne er ikke fuldt ud gennemført. Skatteforhøjelser efter lejelovens § 43 og genudlejningsforhøjelser i perioden 1. januar 1971-31. marts 1972 har givet yderligere lejeforhøjelser.

Man kan således opstille følgende regnestykke:

[Se regnestykke i Folketingsårbogen, 1972-73, side 388]

Det kan anslås, at lejen i den lejevurderede del af lejlighederne i 1967 udgjorde ca. 1 milliard kr., og at denne leje således i tiden til 1. april 1974 forhøjes med 600 mill. kr.

Henved halvdelen af denne lejeforhøjelse skal bindes i Grundejernes Investeringsfond, således at denne del af lejeforhøjelsen ikke for tiden kan anvendes til ejendommens drift.

Lejen i det almennyttige byggeri, der er opført inden 1939, var ved udgangen af 1970 steget med ca. 220 pct.

Senere årgange almennyttigt byggeri har haft følgende lejestigninger i forhold til lejen ved ibrugtagelsen:

[Se talopstilling i Folketingsårbogen, 1972-73, side 388]

Disse tal er dog ikke umiddelbart udtryk for en omkostningsstigning. Dels havde byggerierne i starten subsidier, der er afviklet, dels ydes der nu bidrag til Landsbyggefonden i overensstemmelse med lejevurderingen.

Ved lejevurderingen tog man sit udgangspunkt i et lejeniveau for nyt almennyttigt byggeri i hovedstadsområdet på 70-75 kr. pr. m2 (forrentning 6,5 pct.).

I betænkningen af 1972 vedrørende det almennyttige byggeris priser, standard og udlejningsmuligheder regnes der med, at lejeniveauet i nyt almennyttigt boligbyggeri pr. 1. april 1974 ikke må overstige ca. 150 kr. pr. m2 efter fradrag af rentesikring (forrentning 6 pct.), hvis lejlighederne skal kunne udlejes.

Lejeniveauet i det nyeste almennyttige byggeri er nået op i denne størrelsesorden. Niveauet er således fordoblet i forhold til det lejeniveau, der blev taget som udgangspunkt for lejevurderingen i 1966.

Atkastningsfaktoren i forhold til ejendommens alder og tilstand.

15. Lejen af en ældre lejlighed skulle under frie forhold i princippet tilpasse sig et sådant niveau, at den under hensyn til brugsværdien kommer til at ligge rimeligt i forhold til lejen i nybyggeriet. Der er dog erfaring for, at tilpasningen i et frit marked er undergivet en betydelig træghed.

Hvis lejen i nybyggeriet er høj, skulle lejen for den ældre lejlighed tendere imod at blive højere, end hvis lejen i nybyggeriet var lav.

Lejen for en ny lejlighed vil i de første år hovedsagelig skulle dække prioritetsydelserne. Efterhånden som lejligheden bliver ældre, kræver den mere i vedligeholdelse, og den andel af lejen, der vedrører finansieringen, bliver tilsvarende mindre.

Dette forhold skulle normalt afspejle sig i ejendommens handelsværdi. Ved at investere i en ejendom, hvor det for at holde ejendommen udlejet er nødvendigt at afholde f. eks. store vedligeholdelsesudgifter, vil ejeren kun kunne få samme kapitalafkast af investeringen som i en ejendom med lavere vedligeholdelsesudgifter, hvis ejendommen kan erhverves til en købesum, der udgør færre gange lejen.

De anførte synspunkter fører til, at der i et frit boligmarked vil blive en mindre andel af lejen til kapitalafkast i ældre, dårlige ejendomme end i nye og gode ejendomme, uanset at afkastningsfaktoren bliver den samme.

I en overgangsperiode indtil der bliver fuldt ud lejeres marked, for så vidt angår også vedligeholdelsesspørgsmål, kunne det overvejes at nedtrappe afkastningsfaktoren, således at denne bliver lavere, jo ældre ejendommen er, indtil man er sikker på at den øgede vedligeholdelsesudgift afspejler sig i en lavere ejendomsværdi. Man har imidlertid i lovforslaget valgt at sætte en anden grænse, nemlig den rimelige leje i forhold til brugsværdien. Det udligningsbidrag, som udlejeren ellers skal betale, skal ikke betales af ejerne af de dårligste ejendomme. Dette medfører i realiteten, at disse ejendomme balancerer med en afkastningsfaktor på 6 pct. af værdien.

Ordningens gennemførelse:

16. Det er forudsat, at ordningen med omkostningsbestemt leje, beboerdemokrati m. v. gennemføres snarest muligt overalt i landet. De lejeforhøjelser, der vil være en følge af overgang til omkostningsbestemt leje, vil selvsagt kunne variere stærkt fra ejendom til ejendom, men parterne synes at gå ud fra, at der ved den samtidige indførelse af lejerindflydelse er sikret en lejeforhøjelsesordning, som også tager hensyn til de enkelte lejere, der har indrettet deres økonomi efter det hidtidige lejeniveau. For den enkelte lejer vil det afhænge af hans indkomst- og husstandsforhold sammenholdt med lejens størrelse, i hvilket omfang lejeforhøjelser kan mildnes ved boligsikring.

Fordelen ved en øjeblikkelig gennemførelse uden eventuelle bestemmelser om maximumlejeforhøjelser i stedet for at sikre en gradvis lejestigning er bl. a., at maximumsgrænser har tendens til også at blive minimumsgrænser. Ved vurderingen af lejeforhøjelser efter forslaget må der iøvrigt, når lejefastsættelsen overlades til parterne, sikkert regnes med en betydelig træghed. Alle grundejere vil ikke straks kræve betydelige lejeforhøjelser.

En vis tilbageholdenhed fra udlejernes side søges tillige sikret ved en regel om, at en udlejer, der hos bolignævnet eller domstolene får nedsat sit lej eforhøj elseskrav, ikke kan kræve lejeforhøjelse igen, før der er gået en vis tid.

Lejen i nybyggeriet:

17. Fra grundejerside er det hævdet, at der i nybyggeriet, hvor renteudgiften er høj, må anvendes en særlig høj afkastningsfaktor, fordi udlejeren, der skal forrente kapitalen med 10-11 pct., ikke kan nøjes med en afkastningsfaktor på 7-8 pct. Hertil kommer, at ejendomsværdien i starten vil kunne ligge lavere end anskaffelsessummen.

Anvendelsen af dette omkostningsprincip på nye ejendomme ville derfor — hvis der fortsat skal være tilskyndelse til opførelse af nye udlejningsejendomme — forudsætte en afkastningsfaktor for nyopførte ejendomme, som ikke er lavere end normale faktiske prioritetsydelser.

I stedet har man valgt i lovforslaget at beregne ejendommens leje ved ibrugtagelsen som en regulær omkostningsbestemt leje på samme måde som i det støttede byggeri, således at denne leje først senere, når ejendomsværdien er steget, kan forhøjes som følge af „stigning" i kapitaludgifterne.

Forbedringer:

18. Skal reglerne om forbedringer kunne virke sammen med en „omkostningsbestemt" leje, må der sikres udlejerne mulighed for at få dækket merudgifterne ved forbedringen, herunder udgifterne til forrentning af den kapital, der investeres.

Dette kan ske ved — som nu — at lade forbedringsudgiften være bestemmende for lejeforhøjelsens størrelse, således at denne forhøjelse kan opkræves sammen med den hidtidige omkostningsbestemte leje.

Den opnåede lejeforhøjelse vil senere kunne modregnes i en kommende almindelig forhøjelse, når næste almindelige vurdering er foretaget, jfr. herom nedenfor.

Udviklingen på længere sigt:

19. Hvis lejen reguleres i takt med prisudviklingen, vil den konjunkturgevinst, denne regulering måtte åbne mulighed for, tilfalde udlejerne, som således vil få den fordel, som lejerne hidtil har haft ved en fastlåset leje. Fordelen svarer til, at en ejer af en udlejningsejendom, ligesom en parcelhusejer, kan påregne, at konjunkturgevinsten tilfalder ham. Ved forslaget om et udligningsbidrag sikres samfundet dog 1/4 heraf.

Det må dog erindres, at højere huslejer, der ikke modsvares af øgede udgifter på ejendommen, vil forøge udlejerens skattepligtige indkomst og dermed i væsentlig grad indgå til det offentlige som indkomstskat.

Det spørgsmål kan rejses, om ikke en omkostningsbestemt leje, der indebærer lejeforhøjelse, i sig selv kan medvirke til at forhøje ejendomsvurderingen i takt med lejestigningerne.

Så længe lejen ligger under markedslejen, vil dette være tilfældet. Den lejeindtægt, ejendommen kan give, er en væsentlig faktor, når ejendommene omsættes og dermed også for værdiansættelsen.

Lejen i nybyggeriet sætter en grænse for, hvor højt lejen kan sættes under hensyn til lejlighedernes brugsværdi i forhold til nye lejligheder. Lejen vil ikke kunne forhøjes ud over, hvad tilsvarende lejligheder kan lejes til (markedslejen).

Resultatet vil blive, at ejendomsvurderingen vil stige længst i den bedste del af den gamle boligmasse, hvor udligningsproblematikken er størst.

Udviklingen vil dog være langsom. I første omgang vil afkastningsfaktoren blive beregnet i forhold til 15. almindelige vurdering (1973-vurderingen) der ikke for udlejningsejendomme ventes at komme til at ligge væsentligt over 14. almindelige vurdering.

Også andre faktorer vil påvirke udviklingen, ikke mindst renteniveauet. Regeringen har derfor valgt ikke at lade udviklingen ske automatisk.

Forslaget om beregningen af kapitalafkastet (og udligningsbidraget) går derfor ud på, at dette skal udgøre henholdsvis 8 (og 2) pct. af ejendommens værdi ved 15. almindelige vurdering. I lovforslaget er indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter loven skal tages op til revision i forbindelse med 16. almindelige vurdering, således at der på baggrund af udviklingen kan fastsættes en kapitaliseringsfaktor og et udligningsbidrag i forhold til ejendomsværdierne ved 16. almindelige vurdering.

Andre ændringer:

20. Ud over de ændringer, der er omfattet af forligsskitsen, indeholder lovforslaget enkelte andre nye bestemmelser.

Således foreslås det, at en udlejer ikke kan hæve lejeaftalen som følge af manglende lejebetaling, når lejeren efter påkrav har berigtiget restancen.

Endvidere foreslås nye regler for virksomheder som mellemmand.

Vedrørende de økonomiske forhold bemærkes, at afskaffelse af boligretterne vil aflaste domstolene, men at indførelse af ankenævn vil kræve afholdelse af statsudgifter til nævnene og til disses sekretariater. Det skønnes dog, at disse udgifter ikke vil overstige besparelserne ved afskaffelse af boligretter. Indførelse af bolignævn vil være en administrativ byrde for kommunerne. Det må dog herved erindres, at navnlig de store kommuner i forvejen har huslejenævn, som samtidig foreslås nedlagt."

Boligudvalget nåede ikke at tilendebringe behandlingen af forslagene inden folketingsårets udløb.

Den beretning, der blev afgivet af udvalget angående ovennævnte lovforslag, bortset fra forslag til lov om ændring af lov om boligsikring gengives i det væsentligste nedenfor. For sidstnævnte lovforslags vedkommende henvises til den lov om boligsikring, der blev vedtaget (A.I. nr. 32).

„Et flertal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) anbefaler — i fortsættelse af skatte- og afgiftsudvalgets betænkning af 11. juni 1973 over forslag til lov om ændring af ligningsloven (F. 231) og boligudvalgets betænkninger af samme dato over forslag til lov om ændring af lov om boligsikring (F. 191) og forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri. (Ophævelse af godtgørelse for merværdiafgift m. v.) (F. 212) — at boligministeren genfremsætter lovforslag i næste folketingsår med henblik på gennemførelse af en langsigtet boligløsning efter følgende retningslinier:

1. For at sikre et almennyttigt nybyggeri med tilstrækkelig lav leje søges gennemført en ordning med indeksregulerede lån til almennyttigt boligbyggeri fra det almennyttige byggeris landsbyggefond efter principperne i lovforslaget af 1. juni 1973 (F. 237). Ordningen tilrettelægges således, at der sikres en begyndelsesleje på 127 kr. pr. m2 (prisniveau april 1973). Ordningen forudsætter, at der foretages en række nærmere undersøgelser af den praktiske tilrettelæggelse af ordningen og forhandlinger med de kredse, hvortil de indeksregulerede gældsbeviser forudsættes afsat. Ordningen gennemføres derfor først pr. 1. oktober 1974. Byggerier, som har fået tilsagn om støtte efter de gældende bestemmelser, skal kunne opnå indekslån, såfremt der endnu ikke er optaget realkreditlån til byggeriets finansiering. Boligministeren undersøger mulighederne for herudover at åbne adgang til konvertering til indekslån af de yderste midler i de senest prioriterede statsstøttede byggerier.

Til imødegåelse af udlejningsvanskeligheder i byggerier, der er finansieret efter hidtidige regler, når der gennemføres byggeri med indekslån til lav begyndelsesydelse, søges reserveret et beløb på indtil 250 mill. kr. årligt, der efter 1. oktober 1974 kan udlånes til Boligselskabernes Landsbyggefond til lejenedsættelse og betaling af beboerindskud, jfr. § 8 i lovforslaget om indeksregulerede lån til almennyttigt byggeri (F. 237).

2. Ændring af lov om leje og af lov om midlertidig regulering af boligforholdene søges gennemført efter principperne i lovforslagene af 17. maj 1973 (F. 232 og F. 233). Princippet om omkostningsbestemt leje gennemføres således, at af kastningsfaktoren — af kastningen af den kapital, der er investeret i ejendommen — fra 1. april 1974 fastsættes til 7, fra 1. april 1975 til højst 7½ og fra 1. april 1976 til højst 8 pct. af ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering. Lejen fastsættes således efter en afkastning, hvis størrelse er afhængig af ejendomsværdien for pågældende ejendom og de faktiske øvrige udgifter, der skal afholdes i den enkelte ejendom. De lejeforhøjelser, der følger heraf, bliver derved individuelle, afpasset efter den enkelte ejendoms forhold.

Forslag til lov om et udligningsbidrag (F. 234) søges gennemført således, at der i det private udlejningsbyggeri indføres et udligningsbidrag til det offentlige i finansåret 1974-75 på 1 pct., i finansåret 1975-76 1½ pct. og derefter 2 pct. af ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering. Bidraget afholdes af udlejeren og kan ikke pålignes lejerne.

Når disse regler er gennemført pr. 1. april 1974, foretager boligministeren en undersøgelse af virkningerne heraf, hvorefter flertallet i enighed tager stilling til, om forhøjelse af afkastningsfaktor og udligningsbidrag pr. 1. april 1975 og 1976 skal gennemføres. Det er afgørende, at disse forhøjelser ikke må medføre generelle huslejeforhøjelser.

3. Udvalgsflertallet er enigt om, at det i det politisk-økonomiske udvalgs beretning af 22. marts 1973 forudsete provenu på i alt 1,5 milliarder kr. pr. finansår under alle omstændigheder skal dækkes, om nødvendigt ad andre veje.

4. Ved ændring af lov om boligbyggeri efter principperne i lovforslag F. 235 (udligningsbidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond) gennemføres et udligningsbidrag fra de ældre almennyttige afdelinger til landsbyggefonden, således at bidraget i finansåret 1974-75 udgør 1/4 pct., stigende med 1/4 pct. i hvert af de følgende 3 finansår til i alt 1 pct. af ejendomsværdien ved 15. almindelige vurdering.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) beklager, at regeringen og flertallet ikke har kunnet acceptere de af mindretallet opstillede forudsætninger for at kunne forhandle og eventuelt nå til enighed om en langsigtet boligpolitik.

Mindretallet har under forhandlingen opstillet følgende tre forudsætninger herfor:

„1. I de 207 kommuner, hvor den midlertidige lov om regulering af boligforholdene kap. 2, m. v. er ophævet, og hvor lejelovens almindelige regler gælder, må der ikke indføres nye restriktioner, heller ikke de foreslåede i form af omkostningsbestemt husleje og bolignævn.

2. Mindretallet kan ikke medvirke til, at 300 mill. kr., som ændret til 250 mill. kr., af de penge, der tilfalder staten ved byggemomsens ophævelse, overføres til landsbyggefonden. Derimod er mindretallet villig til at forhandle om, hvordan man løser de konstaterede problemer for de boligselskaber, der i øjeblikket er nødlidende.

3. De særlige støtteregler for socialt boligbyggeri ophæves, og der må ikke i stedet indføres nye særlige regler eller en særlig finansiering for det fremtidige almennyttige boligbyggeri. Kvoteringen af det sociale boligbyggeri ophæves."

Mindretallet har lagt afgørende vægt på disse forudsætninger, fordi mindretallets mål for en langsigtet boligpolitik er, at den skal føre til et frit boligmarked og afskaffe den særlige støtte til en begrænset del af boligbyggeriet.

Med regeringens og flertallets nej til opfyldelsen af disse forudsætninger må mindretallet konstatere, at der er en sådan forskel i målsætningen, at der ikke er mulighed for at overvinde andre og væsentlige forskelle i synet på den øvrige foreslåede lovgivning, således som det er kommet til udtryk under 1. behandling af de nævnte forslag og under 2. og 3. behandling af forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri, forslag til lov om ændring af lov om boligsikring og forslag til lov om ændring af ligningsloven."