L 22 Lov om salg af frugt og gartneriprodukter ved frivillig offentlig auktion.

Af: Landbrugsminister Ib Frederiksen ()
Samling: 1972-73
Status: Stadfæstet
Lov nr. 533 af 13-12-1972
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Ved loven ophæves de hidtidige bestemmelser i lov nr. 82 af 9. marts 1962 om salg af indenlandsk frugt og indenlandske gartneriprodukter ved frivillig offentlig auktion, og i stedet fastsættes regler, hvorefter bestemmelser, der indeholder diskrimination over for varer fra fællesmarkedslandene, undlades, ligesom der tilvejebringes hjemmel for landbrugsministeren til at fastsætte bestemmelser om, at auktionsbevillinger også kan omfatte frugt og gartneriprodukter fra andre lande.

Loven er en følge af Danmarks tilslutning til De europæiske Fællesskaber, idet Fællesmarkedstraktaten i art. 95 indeholder en bestemmelse om, at ingen medlemsstat hverken direkte eller indirekte må pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, som direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer.

Lovforslaget, der behandledes og gennemførtes sammen med forslag til lov om ændring af lov om handel med smør og fremmede landbrugsprodukter m. fl. lovforslag (se foran under nr. 129), blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 111 stemmer, idet dog 12 medlemmer (SF samt Meta Ditzel, Overgaard Nielsen og Skovmand) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Erik Worm (S), Oluf von Lowzow (KF), Svend Karlskov Jensen (V), Erik Hansen (RV) og Morten Lange (SF)