Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.
Ved loven er gennemført følgende ændringer:
1. Grundbeløbene for det almindelige og det forhøjede børnetilskud er forøget, således at disse børnetilskud udbetales med 48 kr. mere pr. år. Forøgelsen er begrundet i stigningen på mejeriprodukter.
2. Forhøjet og ekstra børnetilskud ydes kun efter ansøgning, hvilket indebærer, at disse børnetilskud kun ydes til reelt enlige.
3. Særligt børnetilskud kan nu ydes i tilfælde, hvor barnet adopteres af den afdøde fars eller mors ægtefælle eller af en enlig person i barnets slægt.
4. Moderskabsydelsen ophæves. Denne ændring træder i kraft den 1. juli 1973, medens de øvrige ændringer træder i kraft den 1. oktober 1973. Det er fremhævet i bemærkningerne til lovforslaget, at mødre, der har behov for hjælp, vil kunne få denne efter bestemmelserne i forsorgsloven.
De gennemførte ændringer må ses som et led i statens sparebestræbelser.
Lovforslaget, der blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om offentlig forsorg. (Underholdshjælp til børn af enlige forsørgere), indeholdt i sin oprindelige form andre bestemmelser, idet man foruden ved ophævelsen af moderskabsydelsen, der var tænkt at skulle træde i kraft d. 1. oktober 1973, agtede at gennemføre besparelserne ved at afskaffe såvel det forhøjede som det særlige børnetilskud, idet man samtidig foreslog en ændring af forsorgsloven, der ville muliggøre ydelse af hjælp i de tilfælde, det måtte være nødvendigt, se A.II. nr. 21.
Endelig foreslog man at ophæve pristalsreguleringen for det almindelige børnetilskud for tidsrummet 1. oktober 1973-31. marts 1974, idet man i bemærkningerne til lovforslaget bebudede børnetilskuddets størrelse og eventuelle pristalsregulering optaget til behandling i folketingsåret 1973-74.
I lovforslagets bemærkninger var der nærmere redegjort for besparelsen ved lovforslaget.
Ved 1. behandling anbefalede Hjortnæs (S) lovforslaget. Kurt Brauer (SF) understregede bl. a. den tendens til øget administration, som måtte antages at ligge i lovforslaget. De øvrige ordførere kunne tilslutte sig forslaget om udvidet adgang til særligt børnetilskud og ophævelse af moderskabsydelsen, ligesom de understregede ønsket om at hindre det misbrug af børnetilskudsreglerne, som finder sted i forbindelse med de papirløse ægteskaber. De fandt imidlertid de foreslåede ændringer utilfredsstillende. Socialministeren udtalte bl. a., at man var sindet at trække forslaget om ophævelse af pristalsreguleringen tilbage.
Som det fremgår af det ovenfor anførte, undergik lovforslaget meget væsentlige ændringer som følge af en række ændringsforslag, socialministeren stillede i udvalgets betænkning, og som blev tiltrådt af et flertal.
Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) stillede ændringsforslag, hvorefter det almindelige og det forhøjede børnetilskud ikke blev forøget som følge af prisstigningen på mejeriprodukter. Et andet mindretal (venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) stillede endvidere ændringsforslag, hvorefter pristalsreguleringen bortfaldt for perioden 1. oktober 1973-31. marts 1974, svarende til det af regeringen oprindeligt foreslåede, samt herudover en halvering af pristalsreguleringen for tiden efter d. 31. marts 1974.
I betænkningen udtales bl. a. følgende:
"Udvalget finder dog, at bl. a. de oplysninger, der er fremkommet under lovforslagets behandling i udvalget, sandsynliggør, at der er en så stærk udvikling i retning af nye familiemønstre, at man bør undersøge, om den fordelings- og familiepolitik, der ligger bag lovgivningen om direkte og indirekte støtte til børnefamilier (herunder enlige forsørgere), stadig bør være gældende, og i forbindelse hermed søge klarlagt, hvilke samlede virkninger de forskellige former for civilstand udløser.
Udvalget henstiller til ministeren, at denne problemstilling bliver undersøgt og vurderet, idet man herved er opmærksom på, at der vil være et vist sammenfald med den problemstilling, der arbejdes med i det udvalg vedrørende samordning af skatter og sociale ydelser, der er nedsat i overensstemmelse med folketingsbeslutning af 1. marts 1973."
Efter at der ved 2. behandlingen, hvori tillige 2. behandling af forslag til lov om en særlig ydelse til modtagere af børnetilskud og til folke-, invalide- og enkepensionister indgik, var blevet ført en ret langvarig debat, blev disse ændringsforslag forkastet.
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 164 stemmer.