Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Loven har følgende ordlyd:

"§ 1.

I postloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 312 af 14. august 1963, som ændret ved lov nr. 121 af 3. april 1965, lov nr. 212 af 3. juni 1967, lov nr. 131 af 31. marts 1971 og lov nr. 186 af 24. maj 1972, foretages følgende ændring:

I § 2 indsættes som stk. 2 og 3:

"Stk. 2. I forbindelse med postgiro kan ministeren fastsætte bestemmelser om adgang for statsansatte til at oprette løngirokonti, herunder konti på opsigelsesvilkår. Ministeren kan herunder fastsætte særlige regler om forrentning af beløb, der indestår på løngirokonti, og om ydelse af lån til kontohaverne.

Stk. 3. Ministeren kan efter forhandling med økonomi- og budgetministeren iværksætte foranstaltninger med henblik på statsstyrelsers og statsinstitutioners anvendelse af postgiro ved betalinger, herunder ved anvisning af lønninger m. v. til fordeling til lønmodtagernes girokonti eller konti i bank eller sparekasse."

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. september 1973."

Om baggrunden for forslagets fremsættelse skal anføres følgende fra bemærkningerne:

"For at fremme postgirosystemets udviklingsmuligheder, således at de med postgirosystemet forbundne samfundsmæssige fordele i endnu højere grad kan udnyttes, foreslås det derfor i nærværende forslag, at der gives adgang til at tilbyde det statsansatte personale oprettelse af løngirokonti med muligheder for højere forrentning af beløb, der hensættes på opsigelse, og med mulighed for efter nærmere regler at yde lån til indehavere af sådanne lønkonti. Endvidere foreslås iværksat foranstaltninger med henblik på en forøget anvendelse af postgiro i forbindelse med statens egne betalinger, herunder anvisning af lønninger m. v. til fordeling til lønkonti i de forskellige pengeinstitutter.

En forøgelse af antallet af postgirokonti vil som nævnt bevirke, at antallet af indbetalinger bliver relativt mindre, hvilket medfører en dæmpning af forbruget af personale ved posthusene. Der sker således en overflytning af arbejdet fra den stærkt personalekrævende indleveringstjeneste på posthusene til en centraliseret edb-bogføring i postgirokontoret, hvorved tilgodeses de fra alle sider ønskede bestræbelser for at spare på ressourceforbruget inden for den offentlige sektor.

Nyordningen kan derfor som helhed påregnes gennemført uden udvidelse af personalet ved post- og telegrafvæsenet."

Lovforslaget blev i folketinget mødt med tilslutning af Hans Lund (S) og Lütken (SF), medens hverken Juul-Madsen (KF), Lennart Larson (V) eller Gudme (RV) kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Af udvalgets betænkning fremgår følgende:

"Ministeren har over for udvalget oplyst, at det er hensigten, at ydelse af lån til indehavere af løngirokonti skal ske på betingelser svarende til andre pengeinstitutters, ligesom det er hensigten, at de eksisterende løngirokonti for ansatte i post- og telegrafvæsenet skal indpasses i den foreslåede ordning.

I denne forbindelse ønsker udvalget at fremholde betydningen af, at der ikke gives lønkontihavere hos postgiroen gunstigere vilkår, end der i øvrigt gives hos pengeinstitutterne.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at udtale, at man finder det ønskeligt, at bestemmelserne vedrørende lønkonti også kommer til at omfatte andre lønmodtagere end statsansatte med det perspektiv, at der herved kan ske en forenkling af kildeskattesystemet. Mindretallet opfordrer derfor ministeren til at tilstræbe en sådan udvidelse af ordningen.

Et flertal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (det konservative folkepartis og venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (det radikale venstres medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets vedtagelse og vil nærmere redegøre for sin stilling ved 2. behandling.

Udvalget havde anmodet folketingets politisk-økonomiske udvalg om en vurdering af lovforslagets samfundsøkonomiske og pengepolitiske konsekvenser.

Da dette svar ikke forelå ved lovforslagets 3. behandling, blev denne afbrudt, og lovforslaget henvistes påny til fornyet udvalgsbehandling.

Ved 3. behandlingen deltog uden for ordførernes række økonomi- og budgetminister Per Hækkerup, Poul Hartling og Nyboe Andersen (V).

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 84 stemmer (8 og SF) mod 82 (KF, V og RV)