Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Ved loven fik § 1 i loven om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m. m. følgende ændrede affattelse:

"§ 1. Forhandling, indførsel og udførsel af æg skal ske efter reglerne i denne lov og i de forordninger, der er fastsat i De europæiske Fællesskaber om handelsnormer for æg.

Stk. 2. Autorisation af ægpakkerier i henhold til De europæiske Fællesskabers forordninger meddeles af statskontrollen med mejeriprodukter og æg m. m.

Stk. 3. Udførsel og indførsel af æg må kun foretages af personer eller virksomheder, der af statskontrollen er autoriseret hertil. Det samme gælder køb af æg, der er sorteret i kvalitets- og vægtklasser, til salg en gros. Landbrugsministeren kan dog fastsætte bestemmelser om, at tilladelse ikke kræves til indførsel og udførsel af mindre partier æg.

Stk. 4. De i stk. 2 og 3 omhandlede autorisationer kan meddeles på nærmere betingelser, herunder betaling af en årlig eller månedlig afgift samt, for så vidt angår personer eller virksomheder, der er autoriseret som pakkerier, en afgift beregnet i forhold til den indgåede mængde æg.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om behandling, opbevaring og transport af æg, der er bestemt til forhandling her i landet eller til udførsel, i det omfang bestemmelserne ikke strider mod reglerne i De europæiske Fællesskabers forordninger.

Stk. 6. Ministeren kan efter indstilling fra ægeksportudvalget fastsætte bestemmelser om kvalitetsbetaling for æg.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om omfanget af og betingelserne for ægproducenters salg af æg direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning."

Herudover ophævedes den pågældende lovs §§ 2, 4, 5 og 6 samt § 10, stk. 2, ligesom der foretoges enkelte ændringer i §§ 11-13.

De pågældende ændringer gennemførtes som en følge af Danmarks tilslutning til De europæiske Fællesskaber. Skønt Fællesskabernes regler om handelsnormer for æg, der er fastsat i rådsforordning nr. 1619/68 af 15. oktober 1968 og kommissionsforordning nr. 95/69 af 17. januar 1969, ved Danmarks tilslutning umiddelbart blev gældende i Danmark og derfor fortrænger modstridende danske bestemmelser, ansås det dog af ordensmæssige hensyn for rigtigst at ændre eller ophæve de bestemmelser i ægloven, der ikke svarede til Fællesskabernes regler.

Under udvalgsbehandlingen stillede et mindretal (det konservative folkepartis, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) i udvalgets betænkning et ændringsforslag, hvorefter den ovenfor citerede bestemmelse i § 1, stk. 7, hvorefter ministeren kan fastsætte bestemmelser om omfanget af og betingelserne for ægproducenters salg af æg direkte til forbrugere, skulle erstattes af en ny paragraf, således at de bestemmelser, der efter nævnte bemyndigelse skulle kunne udstedes i form af en ministeriel bekendtgørelse, i stedet optoges i selve lovteksten. Ifølge mindretallets ændringsforslag skulle det endvidere ikke være en betingelse for producenternes ret til at sælge æg fra egen produktion direkte til den endelige forbruger, at leveringen skulle finde sted på den ejendom, hvor æggene er produceret.

Disse ændringsforslag blev ved lovforslagets 2. behandling forkastet med 88 stemmer (S og V) mod 67 (KF, RV og SF), medens 2 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Lovforslaget, der blev fremsat sammen med forslag til lov om ændring af lov om handel med smør og fremmede landbrugsprodukter m. fl. lovforslag (se foran under nr. 129), blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 125 stemmer, idet dog 18 medlemmer (SF samt Bernhard Baunsgaard, Meta Ditzel, Overgaard Nielsen og Skovmand) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.