Efter 1. behandling henvist til Arbejdsmarkedsudvalget:

Nærværende lov, der afløser den gældende lov om arbejdsretten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 124 af 21. april 1964, er identisk med det af arbejdsministeren nedsatte arbejdsretsudvalg udarbejdede lovforslag, dog med tilføjelse af visse ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Herudover er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer.

Af de vigtigste ændringer i forhold til den gældende lov kan følgende fremhæves:

Den vel nok mest betydningsfulde ændring i bodsbestemmelserne må ses i forbindelse med bestemmelsen om, at arbejdsstandsninger straks skal indberettes til organisationerne, og at der skal holdes fællesmøde under organisationernes medvirken til drøftelse af en arbejdsstandsning dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse.

Hvis nemlig deltagerne i en arbejdsstandsning genoptager arbejdet inden afholdelse af fællesmødet, eller når de følger en henstilling fra fællesmødet om straks at gå i arbejde, skal boden helt bortfalde.

Kun hvis det godtgøres, at der ikke har været nogen rimelig begrundelse for arbejdsstandsningen, eller at arbejdsstandsningen har været et led i en systematisk række af arbejdsstandsninger, skal der kunne pålægges bod.

Som eksempler på, at en arbejdsstandsning har savnet rimelig begrundelse, har udvalget peget på, at arbejdsstandsningen har fundet sted som protest mod en på et mæglings- eller andet organisationsmøde truffet afgørelse, og at arbejdsstandsningen er iværksat til støtte for et mere generelt rejst krav om en bestemt lønforhøjelse.

Boden fastsættes under hensyn til samtlige sagens omstændigheder og under behørigt hensyn til, i hvilken grad overtrædelsen har været undskyldelig fra overtræderens side. Ved bedømmelsen af en overenskomststridig arbejdsstandsning skal der tages hensyn til, om der fra modpartens side har foreligget forhold af en sådan art, at arbejdsstandsningen må anses for at være en forståelig reaktion herpå. Boden kan i øvrigt under særlig formildende omstændigheder helt bortfalde, og boden skal bortfalde, når overenskomststridig adfærd fra modpartens side skønnes at have givet rimelig grund til en arbejdsstandsning.

Vigtig er også bestemmelsen om, at boden skal bortfalde, når det godtgøres, at en arbejdsstandsning skyldes trivselsmæssige faktorer, som modparten bærer ansvaret for.

En anden betydningsfuld ændring er reglen om, at arbejdsrettens kompetence udvides til at omfatte alle kollektive overenskomstforhold på arbejdsmarkedet, altså også overenskomstforhold indgået med andre lønmodtagerorganisationer end dem, der i dag er omfattet af arbejdsretsloven, og også overenskomstforhold, hvor arbejdsgiverparten er en offentlig myndighed.

En betydningsfuld udvidelse af rettens kompetence ligger også i bestemmelsen om, at arbejdsretten skal kunne pådømme sager om lovligheden af anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for krav om overenskomst på områder, hvor kollektiv overenskomst ikke er indgået.

I forbindelse med udvidelsen af arbejdsrettens kompetence blev en ændring af rettens sammensætning vedtaget, således at de nye områder, der er inddraget under loven, får adgang til at vælge dommere. Antallet af dommere forøges til 12 faste dommere og 28 suppleanter. Dette betyder en fordobling af antallet af rettens faste dommere og en forøgelse af antallet af suppleanterne med 12.

Efter den gældende arbejdsretslov deltager i valget af rettens dommere og suppleanter Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Herudover er Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger berettiget til at vælge 2 suppleanter.

Udover disse 3 organisationer skal nu deltage i valget en række yderligere organisationer og offentlige institutioner.

Der åbnes endvidere adgang til, at rettens formandskab ved domsforhandlingen i den enkelte sag kan udvides til 3 mod normalt 1 formand. Det er en betingelse herfor, at parterne er enige herom og rettens formandskab tiltræder det, eller at den retsformand, der leder forhandlingen i den enkelte sag, beslutter det.

Adgangen til den foreslåede udvidelse af rettens formandskab ved domsforhandlingen i en sag er kun tænkt benyttet i sager af særlig principiel betydning.

Herudover kan det nævnes, at der tillægges faglige voldgiftskendelser samt forlig indgået for en faglig voldgiftsret eller ved mæglings- og organisationsmøder fuldbyrdelseskraft.

Loven træder i kraft den 1. juli 1973. Valg efter de nye regler sker herefter første gang i efteråret 1973, og den nye arbejdsret vil kunne træde i virksomhed fra begyndelsen af 1974. Der er særlige overgangsbestemmelser for tiden 1. juli til 31. december 1973.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 169 stemmer.