Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget. Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Ved loven ophæves den hidtidige lov nr. 271 om universiteternes styrelse. I det. følgende vil alene de væsentligere ændringer i forhold til denne lovs bestemmelser blive omtalt, idet der om enkeltheder i lovens indhold stort set må henvises til lovteksten, lovforslagets bemærkninger og udvalgets betænkning.
Loven omfatter i modsætning til den tidligere lov samtlige universiteter, universitetscentre og højere læreanstalter under undervisningsministeriet.
Loven er udformet således, at det skulle være muligt for de enkelte institutioner at tilpasse sig den ramme, som loven fastsætter. Den enkelte institution kan således selv beslutte, om man ønsker en opdeling i hovedområder og hvor mange og give regler om en opdeling af hovedområderne i faggrupper. Ligeledes bestemmer institutionen selv, hvor mange medlemmer der skal være i de kollegiale organer, og fastsætter selv de nærmere regler for samvirket imellem de enkelte organer, alt inden for lovens rammer.
En vigtig nydannelse er, at de tekniske og administrative medarbejdere repræsenteres i principielt alle kollegiale organer,
i studienævnene — hvis sammensætning er uændret — dog kun i det omfang, de deltager i undervisningen som lærere.
Som følge af de tekniske og administrative medarbejderes deltagelse i de kollegiale organer er disses sammensætning ændret. De videnskabelige medarbejdere og lærere, de tekniske og administrative medarbejdere og de studerende repræsenteres i konsistorium og råd i forholdet 4:2:2. Dette betyder, at lærernes flertal er bortfaldet. Forholdet mellem lærere og studenter er uændret i forhold til den tidligere lov. Lærernes re- præsentationsprocent var hidtil 66 2/3 og er nu sat til 50. De studerendes repræsentationsprocent er ændret fra 33 1/3, til 25. Det vil sige, at lærerne og studenterne hver har afgivet 1/4 til fordel for det tekniske og administrative personales repræsentation, som altså er 25 pct. Kun hvor det tekniske og administrative personale udgør mindre end halvdelen af lærerpersonalet, er de tekniske og administrative medarbejderes repræsentation 1/7. I studienævnene repræsenteres lærere og studerende fortsat i forholdet 1 : 1. For institutrådenes vedkommende fastsættes forholdet mellem grupperne af konsistorium, men mindst halvdelen skal være videnskabelige medarbejdere og lærere.
Der er ved loven tilstræbt en klar kompetencefordeling mellem de enkelte organer, og det pålægges institutionerne at udarbejde de udfyldende bestemmelser i en statut, der indeholder styrelsesbestemmelser for vedkommende institution.
Rektors kompetence er tydeliggjort og styrket. Kredsen af valgbare til rektor- og prorektorhvervet er udvidet til også at omfatte heltidsansatte lektorer. Reglerne for valg af rektor og prorektor ændredes under folketingsbehandlingen. Herefter vælges de pågældende af medlemmer af de råd, der er nævnt i lovens §§ 11 og 12, samt af de medlemmer af konsistorium, der ikke har sæde i disse råd. Det er ved bestemmelsernes nærmere udformning søgt sikret, at rektor og prorektor har et flertal på institutionen bag sig.
Forholdet mellem institutionerne og ministeriet er tydeliggjort. Det er således fastslået, at ministeriet kun kan sætte visse af de kollegiale organers beslutninger ud af kraft, "såfremt de findes stridende mod lovgivningen eller almindelige retsgrundsætninger". Der er ikke hjemmel for undervisningsministeren til at træffe en ny og anden afgørelse, men kun til at annullere den trufne og henvise til en fornyet behandling af sagen.
Loven indeholder en bestemmelse, hvorefter ministeren efter indstilling fra konsistorium kan fastsætte en midlertidig styrelsesordning for et område, hvor et kollegialt organ ikke fungerer eller fungerer i strid med loven. Bestemmelsen har sin baggrund i de mange sociologisager ved Københavns universitet.
Reglerne om studienævnenes kompetence ændredes under folketingets behandling med henblik på en tydeliggørelse især i spørgsmål om fastsættelse af de nærmere bestemmelser om eksamensordninger og studieordninger samt om ansættelse af undervisningsassistenter. For så vidt angår ansættelseskompetencen, er denne reguleret dels ved lovens § 2, stk. 3, nr. 4, hvorefter undervisningsministeren fastsætter regler om ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere, dels gennem en nu gennemført klagemulighed til det centrale studienævn.
Der vil blive direkte valg til alle de kollegiale organer bortset fra en lille gruppe fødte medlemmer, rektor, prorektor og dekaner, i det øverste organ, konsistorium.
Repræsentanterne for valggrupperne afgør selv, hvilken valgmåde der skal anvendes, på grundlag af et katalog over valgmåder, der kan benyttes. Et mindretal, svarende til 25 pct. af de stemmeberettigede til ét mandat, kan kræve forholdstalsvalg. Er der foretaget opdeling i repræsentationsområder, skal hvert område bestå af mindst to mandater. Der kan indgås liste- og/eller valgforbund mellem grupper og/eller kandidater.
De studerendes råd anerkendes efter loven som de studerendes interesseorganisation, der modtager tilskud fra staten til forskellige formål.
Loven får virkning for den enkelte institution fra det tidspunkt, institutionens status er trådt i kraft, dog senest fra den 1. september 1974. Under behandlingen i folketinget indsattes en bestemmelse, hvorefter undervisningsministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra denne bestemmelse, ligesom overgangsreglerne i øvrigt lempedes noget.
Lovforslaget fik en positiv modtagelse i folketinget, selv om der fra enkelte ordføreres side ytredes betænkelighed ved visse af lovforslagets principper, som ønskedes drøftet nærmere i udvalget. Herom må henvises til forhandlingerne og til udvalgets betænkning.
Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 165 stemmer; 2 medlemmer (Frandsen og Vivike (SF)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.