L 189 Lov om kystfredning.

Af:
Samling: 1972-73
Status: Stadfæstet
Lov nr. 292 af 23-05-1973
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

§ 1, der fastslår lovens hovedprincip, har følgende ordlyd:

"§ 1. Fra strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation, må sten, grus, sand, ler, kalk, kridt og lignende særlige forekomster kun fjernes efter tilladelse fra ministeren for offentlige arbejder.

Stk. 2. På de nævnte arealer må der kun graves, bores, pumpes, suges eller foretages nogen form for terrænændring efter tilladelse fra ministeren for offentlige arbejder."

Medens den gældende kystfredningslov i princippet tillader fjernelse af materialer på strandbredden, indtil dette forbydes ved en kommissionskendelse, indfører loven den modsatte ordning: Fjernelse af materialer fra strandbredden er principielt forbudt, medmindre der gives en særlig tilladelse dertil.

Endvidere indeholder loven i § 5 en bestemmelse om, at en tilladelse efter § 1 kan gives for indtil 5 år ad gangen og skal angive, hvilke handlinger der må udøves, og hvilke materialer der må fjernes, samt inden for hvilket område dette må ske.

Lovforslaget fik ved 1. behandling en positiv modtagelse af samtlige partiers ordførere.

Fra udvalgets betænkning kan følgende anføres:

"I forbindelse med drøftelserne af forslaget til lov om kystfredning har udvalget inddraget landets kystsikringsmæssige problemer i sine overvejelser, og ministeren har over for udvalget givet udtryk for, at den hidtidige praksis, hvorefter kystsikring er et principielt privat anliggende, vil blive taget op til overvejelse.

Udvalget indstiller herefter de to lovforslag til vedtagelse uændret".

Ved 2. behandling talte uden for ordførernes række Jens Foged og Hans Toft.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 159 stemmer.
Partiernes ordførere
Normann Andersen (S), Jeppe Kristensen (V), E. Juul-Madsen (KF), Poul Overgaard Nielsen (RV) og Holger Vivike (SF)