Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget. Lovforslaget, der knytter sig til forslaget om lønmodtagernes medejendomsret (økonomisk demokrati (se nedenstående sag nr. 4)), indebærer, at arbejdsgiveren ved indkomstopgørelsen skal kunne fradrage det beløb, som han skal yde til Lønmodtagernes Investerings- og Udbyttefond. Fradragsretten omfatter ikke blot bidrag, som må indbetales til fonden, men også bidrag, der forbliver indestående i virksomheden enten som aktiekapital eller som lån.

Det foreslås endvidere, at fondsbeviset ikke skal medregnes ved lønmodtagernes formueopgørelse før efter udløbet af den 7-årige bindingsperiode.

Endelig fritager forslaget Lønmodtagernes Investerings- og Udbyttefond for skattepligt, idet fonden kun vil få en ren administrativ funktion og stå som formidler mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne.
Til uddybning af forslagets bestemmelser skal anføres følgende fra de ledsagende bemærkninger:

"1. Fradragsretten for arbejdsgiverens bidrag til investerings- og udbyttefonden.

Efter § 2 i forslaget til lov om lønmodtagernes medejendomsret tilvejebringes fondens midler ved årlige bidrag fra arbejdsgiverne. Arbejdsgiverbidraget beregnes som en procentdel af den samlede løn, som arbejdsgiveren har afholdt i kalenderårets løb. Bidraget er foreslået fastsat til ½ pct. af lønnen i kalenderåret 1974. For de følgende år forhøjes bidraget med ½ pct. årligt til 5 pct. for kalenderåret 1983 og følgende år.

Arbejdsgiverbidraget skal efter de foreslåede regler (ligningslovens § 8 D) kunne fradrages af arbejdsgiveren ved indkomstopgørelsen. Fradragsretten omfatter både bidrag, der indbetales til fonden, og bidrag, der forbliver i virksomheden enten som ansvarlig aktiekapital eller som lån. Efter forslaget til lov om lønmodtagernes medejendomsret vil der blive tale om konvertering af lønmodtagerkapital til aktiekapital i alle store og visse mellemstore aktieselskaber. Konverteringen vil som hovedregel omfatte 2/3 af det årlige arbejdsgiverbidrag.

Det antages, at den samlede lønsum, hvoraf bidrag skal betales, i begyndelsesåret 1974 vil andrage omkring 95 mia. kr. Bidraget for 1974 vil som følge heraf blive på ca. 475 mill. kr. Heraf skønnes ca. 300 mill. kr. at falde på arbejdsgivere, som undergives indkomstbeskatning, medens resten falder på stat, kommuner og andre institutioner, som er holdt uden for beskatningen. Det provenutab, som den foreslåede fradragsret for arbejdsgiverbidraget vil medføre, må kunne anslås til omkring 135 mill. kr. Heraf må kommunerne bære omkring 40 mill. kr.

Det følger af skattelovgivningens almindelige regler, at arbejdsgiverne vil kunne fradrage de renter, som må betales af lån fra Lønmodtagernes Investerings- og Udbyttefond. Aktieudbytter, der falder på aktier, som fonden har erhvervet ved konvertering af lønmodtagerkapitalen eller ved køb, vil derimod ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen.

2. Fondsbevisets stilling ved formuebeskatningen.

Både af praktiske grunde og fordi den provenumæssige betydning ikke er stor, stilles der forslag (ligningslovens § 19 A) om, at lønmodtageren i den 7 årige bindingsperiode ved formueopgørelsen skal kunne se bort fra værdien af fondsbeviset. Først fra det tidspunkt, hvor bindingen er ophørt, skal lønmodtageren medregne fondsbeviset ved opgørelsen af den skattepligtige formue. Fondsbeviset medregnes til den værdi, det har på opgørelsestidspunktet, og der tages ikke hensyn til den afgift, som skal betales, når beviset indløses.
I bemærkningerne til det samtidig fremsatte lovforslag om afgift ved indløsning af fondsbeviser er der nærmere redegjort for lønmodtagerens skatte- og afgiftsmæssige stilling.

3. Skattefrihed for Lønmodtagernes Investerings- og Udbyttefond.

Efter forslaget fritages Lønmodtagernes Investerings- og Udbyttefond for skattepligt (selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 14). Forslaget hænger sammen med, at fonden alene har en rent administrativ funktion og står som formidler mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne. I forvejen er eksempelvis Arbejdsmarkedets Tillægspension og visse finansieringsinstitutter holdt uden for beskatningen.

Den foreslåede skattefrihed omfatter alle indtægter, som fonden indvinder, herunder aktieudbytter, renteindtægter og overskud af fast ejendom og anden virksomhed, som fonden udøver.

Efter kildeskattelovens afsnit VI vil der også ved udlodning af aktieudbytte til Lønmodtagernes Investerings- og Udbyttefond blive indeholdt en 30 pct. udbytteskat. Denne udbytteskat vil derefter blive tilbagebetalt fonden af kildeskattedirektoratet i medfør af reglerne i kildeskattelovens § 67, stk. 3".

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om afgift ved indløsning af fondsbeviser, se nærmest følgende sag.

Ordførerne gav ved 1. behandlingen udtryk for, at forslaget var en logisk konsekvens af hovedforslaget om lønmodtagernes medejendomsret. Enggaard (V) og Dahlgaard (RV) mente i øvrigt, at bestemmelsen om, at fondsbevisernes værdi i de første 7 år holdes uden for formueopgørelsen til formuebeskatning, ikke er i samklang med de principper, der ligger til grund for den eksisterende skattelovgivning.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til skatte- og afgiftsudvalget, der ikke afgav betænkning over forslaget inden folketingsårets udløb.