Efter 1. behandling henvist til miljøudvalget.
Loven må ses i sammenhæng med lov om miljøbeskyttelse (se foran under nr. 48) og lov om ændring af vandløbsloven (se nærmest følgende sag).
Ved lov om miljøbeskyttelse har man samlet de væsentligste regler, der vedrører forureningsbekæmpelsen i en lov.
Ved nærværende lov har man derfor foretaget de konsekvensændringer i vandforsyningsloven, som er en følge af, at de materielle regler om vandbeskyttelse er overført til loven om miljøbeskyttelse.
Endvidere har man fundet det rimeligt nu — i overensstemmelse med, at kompetencen i miljøbeskyttelsesspørgsmål foreslås overført fra uafhængige organer til de kommunale myndigheder, kommunalbestyrelser og amtsråd — også i vandforsyningsspørgsmål at ændre myndighederne, således at kompetencen overføres fra landvæsenskommissioner og sundhedskommissioner til de kommunale råd. Der henvises herom til det om miljøbeskyttelsesloven anførte.
Lovforslaget fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse.
I udvalgets betænkning blev der af ministeren for forureningsbekæmpelse stillet flere ændringsforslag blandt andet på baggrund af vedtagelsen af lov nr. 331 af 13. juni 1973 om et hovedstadsråd.
Fra udvalgets betænkning kan følgende herom anføres:
"Ved fremsættelsen den 25. januar i år af lovforslagene om en miljøreform var forhandlingerne om en ny hovedstadsordning endnu ikke så langt fremme, at lovforslagene allerede på daværende tidspunkt kunne afstemmes hermed. I fremsættelsestalen anførtes det, at en ændring af hovedstadsområdets administrative struktur ville indebære betydelige organisatoriske, planlægnings- og styringsmæssige fordele inden for hele dette område.
Den forventede vedtagelse af lovforslaget om et hovedstadsråd, hvorefter der med virkning fra 1. april 1974 vil blive oprettet et hovedstadsråd for hele hovedstadsområdet bestående af de 3 hovedstadsamtskommuner samt Københavns og Frederiksberg kommuner, vil tilvejebringe mulighed for at gennemføre en række ændringer med hensyn til kompetencefordelingen på vandforsyningsområdet i forhold til det her fremsatte lovforslag. Som det fremgår af de samtidig fremsatte ændringsforslag til forslaget til lov om miljøbeskyttelse, er det tanken at henlægge mange af de opgaver, der efter dette lovforslag henhører under amtsrådet, til hovedstadsrådet, for så vidt angår hovedstadsområdet. Som følge heraf vil hovedstadsrådet på miljøområdet overtage såvel planlægningskompetencen som afgørelser om tilladelser og godkendelser efter lovforslagets kapitel 4 og 5 samt i et vist omfang tilsynsbeføjelserne efter lovforslagets kapitel 7. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt at tillægge et kommende hovedstadsråd en så omfattende kompetence på vandforsyningsområdet straks fra dets oprettelse. Det er i denne henseende især afgørende, at hovedstadsrådet i den første tid efter dets oprettelse må forventes at blive stærkt belastet af opgaverne inden for trafik- og miljøområdet.
Det har endvidere været overvejet, hvorvidt hovedstadsrådet allerede fra sin oprettelse bør overtage opgaver med hensyn til vandfordelingskompetencen, d. v. s. spørgsmål vedrørende meddelelse af tilladelser til indvinding af vand samt tilbagekaldelse af sådanne tilladelser m. v. Efter lovforslaget er kompetencen til at træffe afgørelser af denne art vedrørende hovedstadsområdets vandforsyning henlagt til ministeren for forureningsbekæmpelse både i de tilfælde, hvor afgørelserne vedrører vandindvindingssager inden for hovedstadsområdet, og de tilfælde, hvor sagerne vedrører vandindvindingssager uden for hovedstadsområdet, når vandet skal anvendes til brug for hovedstadsområdets vandforsyning, det vil efter nærværende ændringsforslag nu sige vandforsyning til brug for det område, som udgøres af de tre hovedstadsamtskommuner samt Københavns og Frederiksberg kommuner.
Den del af vandfordelingskompetencen, som vedrører indvinding uden for hovedstadsområdet til brug i dette område, må under alle omstændigheder forblive hos ministeren for forureningsbekæmpelse, idet det må være udelukket, at hovedstadsrådet gøres kompetent uden for sit ansvarsområde. Det har været overvejet, hvorvidt hovedstadsrådet straks fra sin oprettelse burde overtage den del af vandfordelingskompetencen, som vedrører vandindvinding inden for hovedstadsområdet. Man har dog valgt at foreslå, at også denne del af vandfordelingskompetencen i overensstemmelse med lovforslaget indtil videre bevares hos ministeren for forureningsbekæmpelse, men således, at denne får beføjelse til at delegere denne del af vandfordelingskompetencen til hovedstadsrådet, når det viser sig hensigtsmæssigt og hovedstadsrådet rent administrativt har tilvejebragt mulighederne for udøvelsen af denne kompetence. Der henvises i denne forbindelse til de foreslåede nye stk. 2 og 4 i den ved lovforslaget foreslåede affattelse af vandforsyningslovens § 4.
Hverken i den gældende vandforsyningslov eller i herværende lovforslag er der bestemmelser om pligtmæssig kommunal vandproduktion. I overvejelserne om en hovedstadsordning har man tidligere været inde på, at et kommende hovedstadsorgan også kunne have til opgave at forestå væsentlige dele af vandproduktionen.
Baggrunden herfor har ikke i første række været utilfredshed med de forhold, hvorunder den nuværende vandproduktion foregår i hovedstadsområdet. Denne ordning har i mange henseender fungeret tilfredsstillende. Det har imidlertid været den fremherskende opfattelse, at der i forbindelse med oprettelse af et organ for hele regionen kunne skabes mulighed for, at dette organ varetog vandproduktionen, i første række gennem overtagelse af Københavns og Gentofte kommuners vandforsyninger. Man har heri også set en mulighed for en udligning af vandpriserne inden for området.
Det vil i princippet være hensigtsmæssigt, at det kommende hovedstadsråd får mulighed for at varetage opgaver i forbindelse med vandproduktionen. Det forekommer derimod umiddelbart betænkeligt, at rådet straks fra sin oprettelse skal belastes med denne formentlig meget tidkrævende og vanskelige opgave. Det synes derfor — også på baggrund af overvejelserne i folketingets udvalg angående hovedstadsreformen — mest hensigtsmæssigt, at den kommende hovedstadsordning på vandforsyningsområdet tilrettelægges således, at hovedstadsrådet ikke straks ved sin oprettelse får pligt til at varetage vandproduktion, men mulighed for på et senere tidspunkt at overtage sådanne opgaver."
Forslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 168 stemmer.