Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om søtransport af gods til Grønland, se A.I. nr. 54.

Ved loven indføres fra 1. januar 1975 indkomstskat i Grønland.

Om lovens nærmere indhold må i det hele henvises til lovteksten. Her skal alene nævnes følgende hovedpunkter.

Efter loven skal der ikke svares indkomstskat til staten, men alene en direkte kommuneskat. Den enkelte kommune fastsætter udskrivningsprocenten inden for den ramme, der er fastsat i lovens § 27. Udskrivningsprocenten kan højst fastsættes til 25 (oprindeligt foreslået 30) og lavest til 15.

Niveauet for beskatningen bliver væsentligt lavere end i Danmark. Dette skyldes bl. a., at personfradraget er lagt på et relativt højt niveau, nemlig inden for rammen 12.000 kr. til 20.000 kr. (oprindeligt foreslået: 24.000 kr.) årlig. Personfradragets størrelse fastsættes inden for denne ramme af landsrådet (oprindeligt foreslået: den enkelte kommune). (§ 28).

Skatten beregnes med samme procent af hele den skattepligtige indkomst (proportionalskat med høj bundgrænse).

Der indføres endvidere en særlig udbytteskat på 20 pet. af aktieudbytte. (§ 66).

Det bemærkes, at der for A-skattens vedkommende er tale om et kildeskattesystem, som på mange punkter minder om det danske.

For så vidt angår B-skat, bliver der ligesom i Danmark tale om opkrævning ved skattebillet.

Det grønlandske skattesystem vil på mange punkter afvige fra det danske system.

Som eksempel på afvigelserne kan nævnes, at alle reglerne om indkomstskat er søgt samlet i nærværende lov. Loven omfatter på den anden side ikke alle de i Danmark kendte skatteformer, således f. eks. ikke skat på særlig indkomst, skat på dødsboer samt formueskat.

En anden væsentlig forskel er, at der i Grønland gennemføres fuld sambeskatning på en sådan måde, at sambeskattede ægtefæller får i alt 1½ personfradrag.

Visse indkomster er helt undtaget fra beskatning i Grønland, således f. eks. de egentlige sociale ydelser, herunder invaliderente. Samtidig er der fastsat et skattefrit beløb for B-indkomst inden for en ramme på 1.000-4.000 kr. årlig.

Der indrømmes et fast fradrag (standardfradrag) på 4.000 kr. årlig for enlige og 6.000 ler. årlig for sambeskattede ægtefæller. Dette fradrag påregnes for næsten alle lønmodtagere at erstatte individuelle fradrag.

Der oprettes et skatteinspektorat, som (efter en ændring under folketingsbehandlingen) henlægges under landsrådets administration. Skatteinspektoratet skal bl. a. føre tilsyn med ligningsmyndighedernes ansættelse af indkomst, skatteberegningen og kommunernes afregning af skatterne.

Lovforslaget fik i princippet tilslutning fra alle partier i folketinget, idet alle fandt det rigtigt at indføre en direkte beskatning i Grønland. En række mere detaljerede problemer ønskedes dog drøftet nærmere i et udvalg.

Som det fremgår af den af udvalget afgivne betænkning, underkastedes lovforslaget en række ændringer.

Enkelte af disse vedrørte kompetencen til at fastsætte udskrivningsprocenten og personfradragets størrelse samt spørgsmålet om rammerne herfor. Såvel repræsentanter for landsrådet som repræsentanter for de grønlandske kommuner havde lejlighed til over for udvalget at redegøre for deres synspunkter vedrørende disse spørgsmål. Efter de stedfundne forhandlinger stillede ministeren ændringsforslag, som indebar en delvis imødekommelse af landsrådets ønsker. Resultatet vil fremgå af det ovenfor anførte.

Der gennemførtes endvidere en række ændringer, som medførte radikale ændringer i fordelingssystemet for de foreløbige skatter, hvilket bl. a. vil stille forøgede krav til den indeholdelsespligtiges redegørelse. Den væsentligste forenkling, som følger af disse ændringer, er, at der skabes sammenfald mellem de fire kommunebegreber: forskudsregistreringskommune, ligningskommune, slutopgørelseskommune og skattekommune. I bemærkningerne til ændringsforslagene og i et som bilag til betænkningen optaget notat er udførligt redegjort for ændringerne.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 168 stemmer.