Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Loven har følgende ordlyd:

"Lov nr. 257 af 9. juni 1967 om tilskud til forbrugerpriserne på mejeriprodukter ophæves den 1. februar 1973."

Om indholdet af den hidtidige tilskudsordning og om baggrunden for dens ophævelse anførte landbrugsministeren ved lovforslagets fremsættelse følgende:

"Denne tilskudsordning indførtes i sin tid i forbindelse med loven om almindelig omsætningsafgift og friholder mejeriprodukter for virkningen af 10 pct. moms. De senere forhøjelser af momsen er holdt uden for tilskudsordningen.

Lovens administration blev henlagt til landbrugsministeriet, da toldvæsenet ikke havde teknisk mulighed for at administrere ordningen i forbindelse med den almindelige omsætningsafgift. Tilskudsordningen er administreret ved hjælp af De danske Mejeriers Fællesorganisation som et led i mejeriernes administration af hjemmemarkedsordningen for mejeriprodukter. Tilskudsordningen er ikke forenelig med Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordning for mælk og mejeriprodukter, der træder i kraft den 1. februar 1973. Dertil kommer, at hjemmemarkedsordningen for mejeriprodukter ophører 1. februar 1973 og dermed også de tekniske muligheder for en enkel og kontrolmæssigt effektiv administration af tilskudsordningen.

Tilskuddet ydes til alle mejeriprodukter, dvs. smør, mælk, fløde og ost samt syrnede mælke- og flødeprodukter. Det er for finansåret 1972-73 anslået til 205 mill. kr., således at den statsfinansielle virkning af en ophævelse af ordningen pr. 1. februar 1973 forholdsmæssigt skulle være en besparelse i finansåret 1972-73 på ca. 34 mill. kr.

Bortfaldet af forbrugertilskuddet påvirker ikke pristallet."

Da tilskuddene hidtil havde været ydet for at holde forbrugerpriserne på mejeriprodukter nede, måtte priserne således ved ordningens bortfald forventes at stige svarende til den 10 pct. moms, som disse varer hidtil havde været friholdt for. Under henvisning hertil anførte socialdemokratiets ordfører Falk Hansen ved 1. behandling, at der kunne være grund til at se nærmere på og drøfte, om der herefter burde følge andre former for sociale kompensationsordninger. Ordførerne for KF, V og RV udtrykte velvilje med hensyn til forslaget om tilskudsordningens bortfald, medens de var forbeholdne over for tanken om nye kompensationsordninger. Ordføreren for SF (Poul Dam) henviste derimod til, at tilskudsordningen blev indført i 1967 som et led i forliget mellem S og SF om momsens indførelse. Han udtalte videre, at SF ikke var uinteresseret i spareforanstaltninger, men når man blot flytter udgifter over til befolkningen, var der ingen samfundsmæssig gevinst. Han sluttede derfor med at udtale, at SF ville stemme imod forslaget.

I den af udvalget afgivne betænkning indstillede socialdemokratiets medlemmer af udvalget herefter lovforslaget til vedtagelse, idet de henviste til, at den hidtidige tilskudsordning ikke var forenelig med Fællesskabets markedsordninger.

Det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget udtalte, at de ikke kunne medvirke til lovens ophævelse, men ville undlade at stemme, bl. a. fordi lovforslagets konsekvenser behandledes i anden forbindelse. (Der kan i denne forbindelse henvises til de i det politisk-økonomiske udvalg førte drøftelser om de såkaldte spareforslag, jfr. dette udvalgs beretning herom af 22. marts 1973, tillæg B, sp. 1153).

Socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget udtalte sig på følgende måde:

"Et tredje mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse under henvisning til, at lov nr. 257 af 9. juni 1967 ikke i sig selv er uforenelig med EFs regler, men kan opretholdes uændret eller med rent redaktionelle ændringer. Det afgørende er, at loven administres ikke-diskriminatorisk, dvs. således at der til nedbringelse af forbrugerpriserne ydes samme tilskud til importerede mejeriprodukter som til dansk-producerede. Mindretallet forventer, at landbrugsministeren udsteder den til opfyldelsen af lov nr. 257 af 9. juni 1937 herefter fornødne bekendtgørelse snarest muligt efter forkastelsen af lovforslaget."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 60 stemmer (S) mod 11 (SF), medens 77 medlemmer (KF, V og RV) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.