Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.

Lovforslaget er det sidste og væsentligste i rækken af lovforslag til gennemførelsen af folketingets principbeslutning af 30. maj 1969 om en reform af de grundlæggende skoleuddannelser (omtalt side 628 i folketingsårbog 1968-69).

Den skole, lovforslaget lægger op til, adskiller sig på flere afgørende områder fra den bestående. I den kommende folkeskole vil der ikke blive lagt vægt på at udvælge eller sortere eleverne, men på at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling og på at give eleverne et ligeværdigt grundlag for deres fortsatte uddannelse. Dette indebærer, at eleverne i princippet holdes sammen i udelte klasser gennem hele grundskolen omkring en fælles undervisning i de centrale fag, og at de valg af forskellige undervisningstilbud, som eleverne på dette grundlag stilles over for, ikke begrænser deres videre uddannelsesmuligheder. Heraf

følger igen, at der om få år må åbnes adgang for alle elever til de gymnasiale uddannelser, uanset hvilke valg eleverne har foretaget blandt folkeskolens undervisningstilbud, og at disse efterfølgende uddannelser må være indstillet og indrettet på at supplere de enkelte elevers forudsætninger i fornødent omfang.

Om lovforslagets øvrige nydannelser kan der i det hele henvises til de udførlige bemærkninger til forslaget og dets enkelte bestemmelser.

De væsentligste i forhold til gældende lov skal kort fremhæves:

Forslagets § 3 indeholder — foruden bestemmelsen om den generelle struktur — en udvidet hjemmel for specialpædagogisk bistand, som umiddelbart dækker skolernes børnehaveklasser, men som tillige peger videre i retning af at inddrage også børn i førskolealderen, som har et særligt behov for pædagogisk støtte, under skolevæsenets hjælpemuligheder. § 3 indeholder endvidere den nye bestemmelse om skolernes fritidsundervisning.

§ 4 om de obligatoriske fag indeholder vel ingen omfattende reform, men giver dog grundlag for en videre udvikling af fagsamarbejde og fagintegration, samtidig med at den giver et klart grundlag for opstilling af nye faglige mål og for en revision af samtlige læseplaner. Endvidere introduceres det nye obligatoriske fag samtidsorientering i folkeskolens ældste klasser. Endelig må § 4 ses i sammenhæng med forslagets § 18, der udvider mulighederne for pædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde.

Forslagets § 5 om kristendomsundervisningen er en af de bestemmelser, som er påvirket stærkest af den forudgående debat om udkastet. Lovforslagets § 5, stk. 2, bevarer den fulde adgang til fritagelse for kristendomsundervisning uanset forældrenes religiøse tilhørsforhold. Den omfatter altså også alle, der er medlemmer af folkekirken.

§ 6 indfører obligatorisk undervisning i forbrugerorientering og oplysning om miljøbeskyttelse.

Bestemmelsen om 10. klasse (§ 7) er karakteristisk ved, at kun 3 fag er obligatoriske for eleverne, som altså herudover står frit med hensyn til, i hvilket omfang de vil følge skolens undervisning. Fagene er i nogen grad identiske med, hvad der undervises i på det tilsvarende alderstrin i de øvrige skoleformer, og der er hermed åbnet for en begyndende harmonisering og koordinering af uddannelserne for 10. skoleår.

Lovforslagets § 8 indeholder hjemmel til oprettelse af sideløbende kurser i de i paragraffen opregnede fag. Meningen hermed er, at eleverne på disse kurser skal beskæftige sig med de samme emner, men kan gøre det på forskellig måde og med forskellig grad af fordybelse.

§ 9 i lovforslaget indfører nye frivillige fag, f.eks. datalære, psykologi og sociologi, økonomi og virksomhedslære.

§ 11 understreger forældresamarbejdets praktiske nødvendighed ved at kræve samråd eller samtykke fra forældrene til næsten enhver placering af eleverne i skoleforløbet, og § 12, stk. 1, udvider forældrenes ret til løbende orientering om elevernes udbytte af skolegangen til at gælde alle klasser, ikke blot afgangsklasserne.

Bestemmelserne i udkastets § 12 om afgangsbeviser og udtalelser har indtaget en fremtrædende plads i debatten. Ministeren fremhævede i sin forelæggelsestale, at forslaget til § 12, som det nu foreligger, efter hans opfattelse bedst er i harmoni med de intentioner, der ligger bag lovforslaget som helhed.

Lovforslagets § 15 indeholder en bemyndigelsesregel, hvorefter der skal fastsættes rammer for kommunernes forbrug af lærerskematimer pr. elev på de enkelte klassetrin i grundskolen og 10. klasse. Baggrunden for denne bestemmelse er, at man i de senere år har kunnet konstatere et stadigt fald i den gennemsnitlige klassekvotient på landsbasis, hvilket har medført et stigende forbrug af lærerkræfter og dermed en forøgelse af statens udgifter til folkeskolen. Da forbruget af lærerskematimer i en klasse stort set er det samme, hvad enten den består f. eks. af 18 eller 24 elever, fremmer man endvidere en tendens til nedlæggelse af skoler med små klasser, baseret alene på driftsøkonomiske overvejelser og uden hensyntagen til de pædagogiske og miljømæssige fordele, der måtte være forbundet med deres opretholdelse. Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen er dels at få stabiliseret lærertimeforbruget på det nuværende niveau, således at der kan blive reel mulighed for at gennemføre de pædagogiske forbedringer, der er indeholdt i lovforslaget, dels at modvirke den nævnte tendens til nedlæggelse af skoler med små klasser. Det er hensigten at basere tildelingen af timer på det nuværende forbrug på landsbasis, der forudsætter en gennemsnitlig klassekvotient på ca. 21, og som indbefatter det aktuelle forbrug af timer til valgfag og tilbudsfag i 8.-10. klasse og realafdelingen. En bestemmelse i forslagets § 14, der indebærer betydeligt udvidede muligheder for at tilpasse elevernes ugentlige timetal efter de aktuelle elevtal i klasserne, må ligeledes ses som et led i bestræbelserne for at stille eleverne mere lige med hensyn til den offentlige indsats af lærerskematimer.

Forslagets § 16 om undervisningsplaner indeholder en ny bestemmelse, hvorefter undervisningens nærmere planlægning og tilrettelæggelse, herunder valget af undervisningsformer, -metoder og -stof, i videst muligt omfang skal foregå i samarbejde mellem læreren og eleverne.

For så vidt angår skolebibliotekerne, har det lovmæssige grundlag hidtil været bestemmelserne i bibliotekslovens kapitel 4. Disse regler søges nu overført til folkeskoleloven (§ 17). Skolebibliotekerne bliver samtidig obligatoriske for kommunerne og bringes i øvrigt ind under de almindelige bestemmelser om folkeskolens undervisningsmidler.

Den hidtidige bestemmelse om forsøgsarbejde er udvidet til også at omfatte det praktiske pædagogiske udviklingsarbejde, der udfolder sig i en række skoler (lovforslagets § 18).

Den gældende bestemmelse om skolenedlæggelser er ændret derhen, at mindst 50 pct. af beboerne (mod tidligere 80 pct.) skal fremsætte krav om afstemning, før en sådan iværksættes. Dernæst skal 75 pct. (mod tidligere 80 pct.) ønske skolen opretholdt for at få dens nedlæggelse udskudt til efter næste kommunevalg (§ 22).

Der stilles i § 23 krav om en årgangsdeling af eleverne, men amtsrådet får adgang til at dispensere i de tilfælde, hvor de geografiske forhold nødvendiggør en fravigelse af dette princip.

Kommunerne får efter forslagets § 26 pligt til befordring af eleverne på 1.-3. klassetrin til og fra skole, hvis skolevejen overstiger 2½ km mod hidtil 3½ km. Der bliver endvidere pligt til befordring af børn i børnehaveklasser efter samme regler som for skolens 1.-3. klasser. Endelig får kommunerne adgang til at etablere befordring mellem børnehaven og skolen for børn i børnehaveklasserne.

Lovforslagets § 27 udvider mulighederne for ansættelse af lærere, der har gennemgået anden uddannelse end den almindelige læreruddannelse. Endvidere åbnes der adgang til ansættelse af personale med særlig uddannelse til varetagelse af pædagogiske arbejdsopgaver, der ligger uden for den normale undervisning, jfr. § 28.

Endelig er de i foråret vedtagne bestemmelser om dispensation fra den udvidede undervisningspligt i §§ 33-34 ændret derhen, at de først kan anvendes, efter at eleverne har modtaget 8 års undervisning mod hidtil 7 år.

Ved lovforslagets 1. behandling blev forslaget stort set velvilligt modtaget. Debatten fulgte lovforslagets hovedpunkter som ovenfor skitseret. Uden for ordførernes række tog Niels Jørgen Nielsen (V), Poul Dam (SF) og Robert Pedersen (S) ordet.

Undervisningsudvalget underkastede forslaget en grundig behandling. Denne kunne imidlertid ikke afsluttes, blandt andet på grund af de mange henvendelser, der tilgik udvalget.

Af udvalgets beretning fremgår imidlertid, at udvalget vil bestræbe sig på at færdigbehandle det bebudede genfremsatte forslag til lov om folkeskolen inden udgangen af 1973.