Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Ved loven foretoges følgende ændringer i loven om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning.

Lovens § 4, stk. 4, fik følgende nye affattelse:

"Stk. 4. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse fra det veterinære sundhedsråd, Landbrugsrådet, De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger og efter forhandling med Den danske Dyrlægeforening fastsætte bestemmelser, der åbner mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, yder autoriserede dyrlæger assistance under disses udøvelse af dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1, litra b, c, d og e. Ministeren fastsætter i det omfang, han anser det for nødvendigt, bestemmelser om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde. Ministeren kan bestemme, hvilken faglig betegnelse sådanne personer må anvende, samt at en således fastsat betegnelse kun må anvendes af personer, der har gennemgået den uddannelse og bestået den prøve, som ministeren har foreskrevet."

Endvidere indsattes følgende nye bestemmelser:

"§ 7 a. En dyrlæge må kun udlevere lægemidler eller ordinere lægemidler ved recept til behandling af sygdomstilfælde hos dyr under overholdelse af de i stk. 2-4 fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Som grundlag for udlevering eller receptordination skal foreligge en diagnose, der enten skal være stillet af dyrlægen selv eller skal være stillet af et statsligt eller et i henhold til § 18, stk. 1, godkendt laboratorium efter undersøgelse af indsendt materiale fra det eller de syge dyr.

Stk. 3. Dyrlægens diagnose skal stilles på grundlag af en fagligt forsvarlig klinisk undersøgelse, som han personlig har foretaget af det eller de syge dyr.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan dyrlægen stille diagnosen efter at have gennemgået sygdommens symptomer og forløb med besætningsejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, eller efter at have undersøgt forelagt materiale fra det eller de syge dyr under forudsætning af, at han har et sådant kendskab til helbredstilstanden i besætningen og til besætningsejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på nævnte grundlag.

§ 7 b. For at forebygge forekomsten af uønskede rester af lægemidler og andre biologisk virksomme stoffer samt bestanddele eller omsætningsprodukter fra sådanne stoffer i levnedsmidler af animalsk oprindelse kan landbrugsministeren efter forhandling med ministeren for forureningsbekæmpelse fastsætte regler om og herunder begrænse eller helt forbyde anvendelsen af bestemte arter af sådanne stoffer i forebyggende eller helbredende øjemed til husdyr."

Endelig er der indsat en bestemmelse om, at forslag om revision af loven skal fremsættes i folketingsåret 1975-76.

Landbrugsministeren oplyste ved lovforslagets fremsættelse, at forslagene om de nye bestemmelser i henholdsvis § 4, stk. 4, og § 7 a var fremsat efter indstilling fra det udvalg, der havde afgivet betænkning nr. 660 1972 vedrørende lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning. Bestemmelsen i den nye § 7 b, der tilkom under udvalgsbehandlingen, står i forbindelse med revisionen af levnedsmiddellovgivningen.

Landbrugs- og fiskeriudvalget, der behandlede lovforslaget, fremkom i sin betænkning med følgende henstilling:

"Udvalget henstiller, at landbrugsministeren søger at udvirke, at landbrugets ønske om billigere medicin tilgodeses, ved at visse lægemidler, der nu er receptpligtige, fritages for recepttvang og endvidere frigives til handel uden for apotekerne. De midler, der i denne forbindelse i første række er på tale, er ormemidler, vitaminpræparater og jernpræparater."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 149 stemmer.