Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ved loven er der bl. a.

1. åbnet adgang for Boligselskabernes Landsbyggefond til at foretage udlån af fondens midler til afhjælpning af økonomiske vanskeligheder, som måtte opstå i almennyttige nybyggerier som følge af manglende udlejning.

2. åbnet adgang for staten til at garantere for tilbagebetaling af beboerindskud i tilfælde af likvidation.

Disse to bestemmelser skal ses på baggrund af de senere års udlejningsvanskeligheder inden for nybyggeriet.

Garantiordningen er dog begrænset til det byggeri, der er finansieret med statsgaranterede lån, og ordningen vil således ikke komme til at gælde for det ældre og billigere byggeri, der er finansieret med statslån.

Der åbnes endvidere adgang for kommunalbestyrelsen til at påtage sig en lignende garanti i de tilfælde, hvor et almennyttigt byggeri alene er finansieret med kommunegaranterede lån.

De midler, der anvendes af fonden til de lån, der åbnes adgang til, kan ikke tages af de midler, der efter loven er reserveret til prioritetslån i nyt almennyttigt byggeri. Midlerne skal tages af de fondsmidler, som ikke er reserveret til det nævnte formål, dvs. midler, der hidrører fra f. eks. renteindtægter eller den såkaldte merleje i lejligheder, der er opført med statstilskud til mindstbemidlede. Når beboerne i disse lejligheder ophører med at opfylde de økonomiske betingelser for at bo til nedsat leje, afkræves der dem en leje svarende til, hvad lejen skulle være uden tilskud, og denne merleje skal efter boligbyggerilovens § 17, stk. 2, indbetales til landsbyggefonden.

De nærmere retningslinjer for lånenes ydelse vil blive aftalt med Boligselskabernes Landsbyggefond. Det er tanken, at der skal kunne ydes lån til hel eller delvis dækning af driftsunderskud som følge af uudlejede lejligheder og lokaler i en periode fra kort efter ibrugtagelsen og de nærmest følgende år. Lånene skal kunne henstå rente- og afdragsfrie, men fonden skal kunne forlange lånene forrentet og afdraget, såfremt økonomien for de ejendomme, hvortil der er ydet lån, efter fondens skøn forbedres eller kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet taler herfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

Af udvalgets betænkning fremgår det i øvrigt, at boligministeren over for udvalget har oplyst, at der ved fastlæggelse af de nærmere retningslinjer for lånenes ydelse, hvilket vil ske efter aftale med Boligselskabernes Landsbyggefond, vil blive lagt vægt på, at de enkelte boligselskabers konkrete økonomiske behov bliver afgørende for størrelsen og vilkårene for de enkelte lån. Ifølge forslaget skal lån først ydes, når der — efter at en afdeling har været i drift en vis kortere periode — er konstateret udlejningsvanskeligheder med deraf følgende lejetab. Lånet tænkes ydet i en vis årrække, afhængig af det enkelte boligselskabs eller afdelings økonomiske forhold. Det er dog ministeriets opfattelse, at lånene ikke bør kunne ydes for en længere periode end 5 år.

Boligministeren fremsatte under lovforslagets behandling i udvalget ændringsforslag vedr. forhøjelse af indtægtsgrænserne fra 40.000 kr. til 52.000 kr. (§ 16, stk. 1), vedr. en kombineret indtægtsgrænse (§ 94, stk. 1, samt forslag om ophævelse af lovens § 59 om boligministeriets godkendelse af pris og projekt ved opførelse af kommunale pensionistboliger. Denne ændring skal ses i forbindelse med ændringen af lov om boligsikring, hvorefter der fastsættes generelle grænser for, hvor stor en udgift der for den enkelte lejlighed kan anmeldes til refusion.

Loven trådte i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende. Ophævelsen af lovens § 59 fik virkning fra den 1. juli 1973.

Lovforslaget blev med de fremsatte ændringsforslag ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 142 stemmer.