Efter 1. behandling henvist til udvalget om fysisk planlægning.
Lovforslaget, der fremsattes sammen med forslag til lov om ændring af lov om statens bygge- og boligfond (se I. nr. 31), indeholdt bl. a. følgende bestemmelser:
„§ 1. En kommunalbestyrelse kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at sikre, at en iværksat planlægning af boligbebyggelse og forsyningscentre for boligbebyggelser kan gennemføres.
Stk. 2. Ekspropriation af ejendomme, der er beliggende i landzone, kan dog kun besluttes efter godkendelse fra amtsrådet. Udgør landzonen en del af et byudviklingsområde kræves i stedet godkendelse fra byudviklingsudvalget.
Stk. 3. Ved ekspropriation til erhvervelse af ejendomsret bortfalder alle rettigheder til eller over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde."
Lovforslagets øvrige paragraffer indeholdt regler om ekspropriationens gennemførelse, om ankeadgang og om erstatningens fastsættelse.
Om baggrunden for lovforslaget udtalte boligministeren ved fremsættelsen bl. a.:
"Lovforslaget om ekspropriation af jord til boligformål vil give kommunerne en udvidet og tiltrængt adgang til i første omgang at erhverve egnet råjord og i næste omgang som led i en nærmere planlægning af arealanvendelsen at få arealerne byggemodnet og forsynet med bygoder. Ved at skabe mulighed for en sådan planlagt indsats fra kommunernes side vil der også kunne ske en koordinering af forsyningen med bygoder inden for de økonomiske muligheder, kommunerne har. Indsatsen kan samles om bestemte områder, og man kan gennemføre en modning af et større område, før man fra kommunens side tager hul på det næste."
Lovforslaget blev ved 1. behandling anbefalet af Svend Jakobsen (S) og Maigaard (SF), hvorimod Clara Munck (KF) og Jens Chr. Christensen (V) begge afviste at medvirke til en lovgivning, som efter deres opfattelse indeholdt en socialiseringstendens. Skovmand (RV) kunne derimod gå ind for en udvidelse af ekspropriationsretten, så den også kunne bruges til byplanmæssige formål, men han tilføjede dog bl. a.:
"Jeg må dog sige, at lovforslaget nok burde have været formuleret strammere. Det burde klart fremgå, at der er tale om ekspropriation til byplanformål, og det burde også klart fremgå, at ekspropriationen alene er møntet på de situationer, hvor en kommune udsættes for at få sin udvikling blokeret. Det vil absolut være det lykkeligste, om ekspropriation forekommer så lidt som overhovedet muligt."
Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet inden folketingsårets udløb.