Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ved lovforslaget foresloges lov om mægling i arbejdsstridigheder ændret på følgende punkter:

1. Forligsmandens ret til at udskyde varslede konflikter tilsigtes begrænset. Kun i de tilfælde, hvor parterne sammen med alle tre forligsmænd bliver enige om at udskyde en varslet konflikt inden for et eller flere livsvigtige områder, bør en sådan udskydelse kunne finde sted.

2. Ved forslaget ophæves bestemmelsen om hemmeligholdelse af forhandlingsresultaterne og afstemningsresultaterne.

3. Forligsmændene bør have pligt til at tilrettelægge deres arbejde, således at det kan være endeligt afsluttet inden det tidspunkt, hvor parterne kan frigøre sig for de gældende overenskomster.

4. Det foreslås endvidere, at alle berørte får såvel skriftlig som mundtlig information om et mæglingsforslags indhold og karakter.

5. Afstemningsreglerne tilsigtes demokratiseret ved en bestemmelse om, at afgørelsen af stillingen til et mæglingsforslag træffes inden for hver enkelt organisation, såvel på arbejdsgiverside som på arbejder side, ved urafstemning. 35%-reglen foreslås ophævet.

6. Sammenkædningsreglerne ophæves, således at hvert enkelt område er suverænt i sin afgørelse. Afstemningsresultaterne fra forskellige fagområder bør ikke kunne lægges i en og samme pulje.

7. Forslaget indeholder endelig en bestemmelse, der skal sikre, at alle lønmodtagere, der er omfattet af et eller flere mæglingsforslag, får deres løn og øvrige ydelser reguleret fra og med den dag, de gamle overenskomster udløber, således at der ikke består nogen økonomisk interesse for nogen af parterne i at søge forhandlingerne trukket ud.

Under forslagets 1. behandling udtalte arbejdsministeren, at han ikke kunne medvirke til at gennemføre de foreslåede ændringer hen over hovedet på arbejdsmarkedets hovedorganisationer. Ministeren fandt, at man burde afvente resultaterne fra det udvalg, der arbejder med revision af forligsmandsloven. Risgaard Knudsen (S), der undrede sig over tidspunktet for forslagets fremsættelse, fandt ligeledes, at man burde afvente udvalgsarbejdets afslutning. Simonsen (KF), der ikke kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse, udtalte, at en lovgivning som denne måtte bygge på enighed mellem hovedorganisationerne.

Jens Peter Jensen (V) beklagede tidspunktet for fremsættelsen af forslaget, der kunne virke som en demonstration og skade forhandlingerne på arbejdsmarkedet.

Erik Hansen (RV) fandt ikke grundlag for at medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Arbejdsmarkedsudvalget nåede ikke at tilendebringe behandlingen inden folketingsårets udløb.