Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.
Lovens hovedindhold fremgår af § 1, der fastslår, at en kvinde har ret til at få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og kvinden, — efter at have fået vejledning om indgrebets beskaffenhed, følger og risiko samt efter at have fået tilbud om vejledning om støttemuligbeder til gennemførelse af svangerskabet, og efter barnets fødsel — fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse.
Der er dog stadig mulighed for at få foretaget svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge, idet de gældende betingelser er gentaget i § 3 med nogle sproglige ændringer. Samtidig er det i § 3, stk. 2, fremhævet, at de forhold, der begrunder ansøgningen, skal have en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte kvinden for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet på dette tidspunkt indebærer.
For kvinder under 18 år er kravet om samtykke fra forældremyndighedens indehaver bibeholdt, dog således at hvis omstændighederne taler derfor, kan der ses bort fra kravet om samtykke.
Det er overladt til overlægen på det pågældende sygehus at afgøre, om han vil foretage indgrebet. Nægter han at foretage indgrebet, skal kvinden henvises til andet sygehus eller sygehusafdeling, hvor indgrebet kan foretages. Der er endvidere skabt adgang for sygeplejersker og sygeplejeelever til at blive fritaget for at medvirke til afbrydelse af svangerskab, hvis dette strider mod deres etiske eller religiøse opfattelse.
Efter loven opretter justitsministeren samråd ved hver mødrehjælpsinstitution, der afgør om der kan foretages indgreb i følgende tilfælde: hvor 12-ugers fristen er overskredet, hvor kvinden på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller af anden grund er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, i særlige tilfælde hvor kvinden er under 18 år, og endelig hvor kvinden ikke har bopæl her i landet. Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed.
Udgifterne i anledning af svangerskabsafbrydelse afholdes efter de gældende regler for almindelig sygebehandling.
Endelig indeholder loven straffebestemmelser.
Lovforslaget blev underkastet en grundig udvalgsbehandling, som resulterede i ændringsforslag bl. a. om den ovenfor nævnte adgang for sygeplejersker og sygeplejeelever til at blive fritaget for at medvirke til indgrebet. Der blev dog også af et mindretal stillet ændringsforslag, som gav udtryk for den modsatte holdning, idet det fratog overlægen retten til at nægte at foretage indgrebet.
Betænkningen indeholdt 8 mindretalsindstillinger og illustrerede således den stærke splittelse og de forskellige opfattelser, der gjorde sig gældende indenfor alle partier ved behandlingerne i folketingssalen.
Ved 3. behandlingen blev lovforslaget vedtaget med 95 stemmer for, 56 stemmer imod, og 17 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod. Afstemningen foregik ved navneopråb.