Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Lovforslaget sætter en overgrænse for grundskyldpromillen i den enkelte kommune, idet grundskyldpromillen ikke må overstige den af kommunalbestyrelsen for samme skatteår fastsatte beskatningsprocent for indkomst (i Københavns og Frederiksberg kommuner dog beskatningsprocenten plus 20). Lovforslaget indebærer endvidere bortfald af den amtskommunale grundskyld for landbrugsejendomme m. v. for så vidt angår produktionsjorden.
Endelig medfører forslaget, at den fikserede ejendomsskyld til kommunerne bortfalder allerede med virkning for skatteåret 1974-75.
I sammenhæng med nærværende lovforslag fremsattes samtidig af venstre forslag til lov om ophævelse af lov om ejendomsskyld til staten (se A. II. nr. 28) og forslag til lov om ændring af lov om udskrivning af skat til amtskommunen (se nærmest følgende sag).
I forbindelse med lovforslagets fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne (A. Chr. Andersen) bl. a.:
"Der er i indkomstskattelovgivningen fastsat regler for, hvor store indkomstskatterne til kommuner, amtskommuner og staten kan blive. Der er derimod ikke fastlagt en overgrænse for den kommunale grundskyld. Det betyder bl. a., at kommuner med højt indtægtsniveau på grund af fradragsretten for ejendomsskyld i den personlige indkomst kan have fordel af at fastsætte betydelige ejendomsskatter, hvorved andre kommuner med lavere indtægtsniveau kommer til at bære en større del af den direkte beskatning. Det betyder også, at landbrug m.v., der i gennemsnit har små indkomster, kan blive udsat for ganske betydelige belastninger via den kommunale grundskyld. Det gælder ikke mindst for ejendomme i landzoner nær storbyerne, hvor grundskylden har nærmest katastrofale virkninger for landbrugere m. v., således er grundskyldpromiller på 50-80 ikke ualmindelige i disse områder. Det er hensynet til at undgå de to nævnte virkninger, som har ført til forslaget om en maksimumsgrænse for kommunal grundskyld. Ikke alene har den kommunale grundskyld den virkning, at mindre velstående kommuner i f. eks. egnsudvildingsområderne rammes, men den betyder samtidig en særlig belastning for land- og skovbrugserhverv, der i forvejen har lave indkomster ..."
"... Den fikserede ejendomsskyld til stat og kommuner er udtryk for, at denne beskatning i princippet er forladt. Den udløber dog først i løbet af en årrække, idet den aftrappes efter nærmere regler, der følger de almindelige vurderingsterminer. Det er forslagsstillernes opfattelse, at denne skat, ikke mindst under hensyntagen til en gennemførelse af byrde- og opgavefordelingen, men også i betragtning af den allerede ret fremskredne afvikling, ud fra administrative hensyn kan afskaffes med øjeblikkelig virlming. Af rationelle hensyn kan man ikke se nogen grund til at opretholde dette system, idet provenuet i øvrigt kan frembringes ved en udligning over de personelle skatter.
Forslaget om ophævelse af reglerne om beskatning til amtskommunerne af landbrugets, skovbrugets og gartneriernes faste ejendomme skyldes forslagsstillernes principielle opfattelse, at produktionsjord ikke bør være genstand for en beskatning, som ikke påhviler andre erhvervs produktionsapparat. Der er her for så vidt tale om en dobbeltbeskatning for de næringsdrivende. I praksis har staten i de senere år betalt amtsgrundskylden for de pågældende erhverv, idet forrentningsprocenten ikke har oversteget 2,5. Følgelig har der ikke været den samme aktuelle anledning til at foreslå en ophævelse af disse regler som nu, hvor regeringen vil foreslå, at amtsgrundskyld skal betales uanset højden af forrentningsprocenten.
Forslagsstillerne vil endvidere henvise til det i folketinget fremsatte forslag om indførelse af parivurdering eller kontant vurdering. Hvis det pågældende forslag vedtages i folketinget, kan der være anledning til at ændre de her fremsatte ændringsforslag eller til at undlade fremsættelse af en vis del."
Lovforslaget blev i folketinget behandlet sammen med det nævnte af samme forslagsstillere fremsatte forslag til lov om ændring af lov om udskrivning af skat til amtskommunen og det af det konservative folkeparti fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af laste ejendomme. (Loft over grundskyldpromillen) (se A. II. nr. 32).
Ved 1. behandling stillede indenrigsministeren samt ordførerne for socialdemokratiet, det radikale venstre og socialistisk folkeparti sig afvisende til lovforslaget, mens ordføreren for det konservative folkeparti var positiv over for visse dele af lovforslaget. 1. behandling gav iøvrigt anledning til en længere debat, hvorom henvises til folketingets forhandlinger sp. 1628-1661.
I den af kommunaludvalget den 23. marts afgivne betænkning indstillede et flertal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse. Det radikale venstre kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, mens det konservative folkeparti ville undlade at stemme ved lovforslagets 2. behandling, idet man ikke mente, at forslaget indebar mulighed for grundbeskatning af arealet omkring landbrugsbygninger m. v. Man henviste iøvrigt til det af det konservative folkeparti fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Loft over grundskyldpromillen).
Ved 3. behandling blev lovforslaget forkastet med 107 stemmer imod (S, SF, RV, Moses Olsen) og 27 stemmer for (V), mens 30 (KF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.