B 5 Folketingsbeslutning om folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57.

Af: Udvalget for Forretningsordenen (UFO)
Samling: 1972-73
Status:
I skrivelse af 27. oktober 1972 anmodede justitsministeren om folketingets samtykke til, at der rejstes tiltale mod folketingsmedlem Lene Bro for overtrædelse af færdselslovens §§ 24, stk. 1, og 35, stk. 1 og 2 d.

Andragendet blev i overensstemmelse med forretningsordenens § 25, næstsidste punktum, henvist til udvalget for forretningsordenen, der — efter at have behandlet sagen — enstemmigt indstillede (B. sp. 23), at folketinget gav sit samtykke til, at justitsministerens anmodning blev imødekommet.

Folketinget tiltrådte 9. november enstemmigt udvalgets indstilling (F. sp. 1059).