Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

"Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer de i Washington den 20. august 1971 undertegnede overenskomster om den internationale telekommunikations-satellitorganisation INTELSAT."

Ministeren gav i sin fremsættelse en redegørelse om traktatens tilblivelse, idet han oplyste, at de midlertidige aftaler indeholdt løfteparagraffer om revision efter en 5-årig periode med henblik på en permanent ordning. Efter langvarige forhandlinger mellem de ca. 80 lande, der er tilsluttet INTELSAT-aftalerne, undertegnedes den 20. august 1971 en regeringsaftale samt en tillægsaftale mellem de pågældende landes teleadministrationer. De nye aftaler træder i kraft 60 dage efter, at to tredjedele af INTELSAT-deltagerne har endeligt tiltrådt eller godkendt aftalerne, forudsat de pågældende landes andele tilsammen udgør mindst to tredjedele af investeringen i INTELSAT.

Ministeren oplyste endvidere, at INTELSAT-systemet omfatter et antal satellitter over Atlanterhavet, Stillehavet og Det indiske Ocean og nu har en helt afgørende betydning for den interkontinentale teletrafik.

Danmarks bidrag til investeringerne og dermed andel af indtægterne ved benyttelsen af systemet vil — som følge af ændret beregningsgrundlag — blive noget mindre end efter den midlertidige ordning; men der kan fortsat regnes med, at Danmarks andel af indtægterne vil overstige udgifterne til afskrivning, forrentning og drift.

Forslaget fik i folketinget tilslutning fra samtlige ordførere og blev ved 2. (sidste) behandling vedtaget enstemmigt med 147 stemmer.