Efter 1. behandling henvist til socialudvalget. Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med
forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Forhøjelse af ydelser),
forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. fl, (Forhøjelse af grundbeløb m. v.) og
forslag til lov om ændrtng af lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister. (Forhøjelse af beløb til personlige fornødenheder).
Ved loven, der trådte i kraft den 1. april 1972, er det ved lov nr. 236 af 26. maj 1971 indførte midlertidige tillæg til personer, der oppebærer folke- invalide- eller enkepensionens grundbeløb, blevet indregnet i dette. På samme måde er det midlertidige tillæg til pensionstillægget blevet indregnet i pensionstillægget.
Herudover er der ved loven gennemført en yderligere forhøjelse af pensionsbeløbene m. v. ifølge ovennævnte love inden for en udgiftsramme på 100 mill. kr., svarende til det beløb, der var stillet i udsigt af den tidligere regering i forbindelse med gennemførelsen af ovennævnte lov af 26. maj 1971.
Størrelsen af det således forhøjede grundbeløb og pensionstillæg fremgår af følgende oversigt:
[ Se oversigt i Folketingsårbogen, 1971-72, side 295]
Lovforslagene fik ved 1. behandling støtte af alle ordførere, men der udspandt sig en større debat i anledning af, at lovforslaget ikke indeholdt så store forhøjelser, som var indeholdt i de ændringsforslag, socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af socialudvalget havde fremsat ved behandlingen af ovennævnte lov om midlertidigt tillæg. I debatten indgik endvidere spørgsmålene om indførelse af en forhandlingsret for pensionisterne og problemerne i forbindelse med at sikre pensionisterne forbedringer i takt med de reallønsforbedringer, der finder sted på arbejdsmarkedet.
I den af udvalget afgivne betænkning udtales følgende: „Udvalget har bl. a. beskæftiget sig med spørgsmålet om indførelse af automatisk regulering af pensionerne. De i forbindelse hermed stående problemer er stadig genstand for overvejelse. Det fremgår af socialministerens redegørelse til udvalget, at de indkomstoplysninger, der vil fremkomme gennem kildeskattestatistikken, sandsynligvis vil kunne anvendes ved tilvejebringelsen af en automatisk regulering i modsætning til den hidtil foreliggende statistik. I
kildeskattestatistikken vil være indeholdt oplysninger, der muliggør beregning af disponibel indkomst, således at denne indgår blandt de indkomststørrelser, imellem hvilke reguleringsgrundlaget kan vælges. En automatisk regulering kan tidligst foretages, når der i 1973 foreligger indkomststatistik for det andet kildeskatteår (1971)."
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 121 stemmer.