Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Knud Nielsen, Erik Andersen (Fr.borg amt), Camre, Orla Møller, Erling Olsen, Bertel Pedersen, Søgaard [formand], Morten Lange [næstformand], Frandsen, Knud Bro, Bendix, Ellen Strange Petersen, Merete Bjørn Hanssen, Enggaard, Johan Philipsen,
Gudme og Samuelsen.

Ved lovforslaget stilles forslag om, at styrelsesloven ændres således, at studenterrådene atter bliver den for alle universitetsstuderende anerkendte fælles repræsentation. Endvidere foreslås, at disse samtidig selv, i modsætning til tidligere, fastsætter regler om valg af repræsentanter til de styrende organer, hvilke regler naturligvis forudsættes fastsat i overensstemmelse med loven.

(Lovforslagets § 11).

Af ministerens fremsættelsestale fremgår om baggrunden for lovforslaget følgende:

„Under behandlingen af styrelseslovforslaget i foråret 1970 gjorde socialdemokratiet opmærksom på det inkonsekvente i, at de studerendes råd ved samtlige højere læreanstalter udpeger repræsentanter til læreanstalternes styrende organer i henhold til de ordninger, der er udstedt i 1960 og senere, medens alene studenterrådene ved universiteterne ikke fik nogen legal status i forhold til universiteternes styrelse. Socialdemokratiet og socialistisk folkeparti stillede under udvalgsarbejdet et ændringsforslag, der stort set svarer til nærværende forslags § 11.

På grund af den store utilfredshed i brede universitetskredse med styrelseslovens bestemmelser om studenterrepræsentationen forsøgte socialdemokratiet og socialistisk folkeparti i efteråret 1970 at få formidlet en ordning, hvorefter studenterrådene skulle medinddrages i forhandlingerne om udpegningen af studenterrepræsentanterne med henblik på, at alle grupper af de studerende kunne deltage i valgene. Dette mislykkedes som bekendt, og i de efterfølgende valg stillede kun særlige lister op, og valgdeltagelsen var ikke overvældende stor.

Til enkelte af de styrende organer var der simpelt hen ikke opstillet studerende, og i andre organer var antallet af valgte så beskedent, at man så sig henvist til at supplere med visse observatørordninger.

Blandt andet på denne baggrund blev det i statsministerens tiltrædelseserklæring bebudet, at regeringen i denne folketingssamling agtede at fremsætte forslag til ændring af styrelsesloven således, at studenterrådene påny fik repræsentationsretten for de studerende i de styrende organer, således som de har haft det, indtil stvrelsesloven trådte i kraft."

Ved 1. behandling hilste socialdemokratiets og socialistisk folkepartis ordførere forslaget velkomment, idet de derved håbede, at roen kunne blive genoprettet på universiteterne. Ordførerne for det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre fandt det derimod meget beklageligt, at ministeren ønskede at revidere styrelsesloven på et så centralt punkt så kort tid efter dens vedtagelse. Dette var så meget mere beklageligt, som lovens § 18 foreskriver, at forslag til revision skal fremsættes for folketinget senest i folketingsåret 1972-73. De fremhævede at de havde set det som et stort gode, at den gældende lov overdrager den væsentligste indflydelse til studenterne, i modsætning til ministerens forslag om overdragelse til en organisation, om hvis relevans ingen turde udtale sig.

Samtlige ordførere tilsagde støtte til et grundigt udvalgsarbejde, der imidlertid ikke blev tilendebragt inden samlingens slutning.