Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer:

Auken, Camre, Poul Dalsager (næstformand), Jørgen Peder
Hansen, Lysholt Hansen (formand), Erling Olsen, Robert
Pedersen, Frandsen, Grete Westergaard, Knud Thomsen,
Henning Andersen, Mads Eg Damgaard, Jens Peter Jensen,
Christophersen, Per Federspiel, Dagmar Andreasen og Gunnar
Jensen.

I den oprindelige lov om Danmarks erhvervsfond af 4. april 1960 var beløbsrammen, inden for hvilken garantier og kautioner kunne ydes, fastsat til 1 1/2 milliard kr. Dette beløb er siden da forhøjet gentagne gange, senest ved lov nr. 521 af 23. december 1970 til 8,5 milliarder kr.

Ved nærværende lov er beløbsrammen yderligere forhøjet til 11 milliarder kr.

Om baggrunden for forhøjelsen af beløbsrammen, som i lovforslaget var fastsat til 10 milliarder, oplyste handelsministeren følgende ved fremsættelsen:

„I forrige folketingsår drøftede folketinget eksportkreditordningen og vedtog at forhøje lovens beløbsramme til 8 1/2 milliarder kr. I den forløbne tid har væksten i eksportkreditrådets forpligtelser været så stor, at det allerede nu kan forudses, at lovens maksimumsbeløb meget snart vil blive nået.

Baggrunden for den hurtige stigning i rådets forpligtelser er ligesom tidligere øgede kautionsforpligtelser over for Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med bygning af skibe for udenlandsk regning. Inden for skibsområdet er eksportkreditrådets samlede forpligtelser i perioden juli 1970-oktober 1971 steget med ca. 38 pct. Af rådets totale garanti- og kautionsforpligtelser vedrører herefter ca. 61 pct. skibskontrakter.

Ved sin tilslutning til OECD-aftalen af 1969 forpligtede Danmark sig til kun at yde officiel støtte til eksportkreditter i forbindelse med skibsleverancer, hvis kontantraten er mindst 20 pct. af kontraktsummen, kredittiden højst 8 år, og renten er mindst ca. 6 pct. p. a. Med virkning for skibsbygningskontrakter indgået efter 31. december 1970 blev minimumsrenten forhøjet til ca. 7 1/2 pct. p. a. Der forhandles i øvrigt fortsat inden for OECDs skibsbygningskomité om en afvikling af de støtteordninger for skibsbygningsindustrien, der under forskellige former eksisterer i de enkelte lande.

Ser man på eksporten af andre varer end skibe, viser rådets for-
pligtelser ligeledes en stigning, idet forpligtelserne i perioden juli 1970-oktober 1971 er steget ca. 20 pct.

I øvrigt skal jeg angående de nærmere enkeltheder vedrørende eksportkreditrådets virksomhed tillade mig at henvise til rådets sidste årsberetning, der for kort tid siden er tilstillet tingets medlemmer. Det fremgår bl. a. af beretningen, at præmieindtægten i finansåret 1970-71 androg 15 mill. kr. Rådet udbetalte i erstatninger og til indfrielse af kautionsforpligtelser i alt 12,5 mill. kr. Det kan ikke på forhånd siges, i hvilket omfang dette beløb må afskrives som tab. De i finansåret afskrevne tab beløb sig til 6,4 mill. kr. Disse tab vedrører i vidt omfang garantier og kautioner, som er indfriet i tidligere regnskabsår.

Præmieindtægten på 15 mill. kr. er en nedgang på 7,5 mill. kr. i forhold til året før. Nedgangen må ses på baggrund af, at garantiudstedelsen forrige år havde et usædvanlig stort omfang, idet der ud over et par skibe til østlandene blev udstedt garantier for 2 tankskibe til Liberia, 1 passagerskib til Indien og 4 køleskibe til Israel. Præmieindtægten i forbindelse med skibsleverancer blev herved væsentlig højere end sædvanligt.

Jeg finder det af afgørende betydning, at der gennem en forhøjelse af lovens beløbsramme skabes mulighed for, at eksportkreditrådet kan fortsætte sin virksomhed og dermed fortsat medvirke til en forøgelse af eksporten. Både af valutariske og beskæftigelsesmæssige grunde må der skabes sikkerhed for, at eksportordrer ikke går tabt på grund af, at eksportkreditrådet ikke har mulighed for at give nødvendige kautioner og garantier."

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse i folketinget. Under henvisning til, at der efter lovforslagets fremsættelse i december 1971 i eksportkreditrådet var indgået ansøgninger om ydelse af garanti og kautioner for meget betydelige beløb især i forbindelse med eksport af skibe, stillede handelsministeren under udvalgsbehandlingen ændringsforslag om at forhøje beløbsrammen fra 10 til 11 milliarder kr. Dette ændringsforslag blev tiltrådt af udvalget.

Ved 2. behandling bekræftede ministeren for udenrigsøkonomi, at der siden regeringsskiftet var foretaget en ændring af administrativ praksis, således at der ikke ydes eksportkreditgaranti for leverancer og tjenesteydelser til de portugisiske områder i Afrika.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med
147 stemmer.