Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Der har ikke hidtil her i landet foreligget nogen almindelig lovgivning om voldgift. Reglerne herom har stort set udviklet sig på grundlag af retspraksis og enkelte bestemmelser i lovgivningen, især reglen i Danske Lov om, at afgørelser, der træffes af voldgiftsmænd i henhold til parternes aftale, er bindende og ikke kan underkendes af domstolene.

Loven indeholder ikke detaljerede regler om voldgift, men alene forskellige bestemmelser, som man i praksis har følt et behov for, og som kan anses for egnede til styrkelse af voldgiftens funktioner, samt enkelte grundlæggende regler, som i det væsentlige svarer til hidtil gældende ret.

Af hovedpunkterne i loven skal nævnes:

Det fastslås (§ 1), at retssag om tvister, som efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, efter påstand skal afvises fra domstolene.

Domstolene afskæres som hovedregel fra, medens en voldgiftssag verserer, at tage stilling til, om voldgiftsretten er kompetent til at afgøre tvisten (§ 2, stk. 1).

Domstolene yder efter anmodning bistand til gennemførelse af en voldgiftssag (§ 3). Bistand ydes bl. a. i følgende tilfælde:

1) Er antallet af voldgiftsmænd, fremgangsmåden ved udpegningen af voldgiftsmændene eller stedet for voldgiften ikke aftalt, og kan enighed derom ikke opnås, træffes den nødvendige. afgørelse af retten, så vidt muligt i overensstemmelse med almindelig brug på det pågældende område.

2) Undlader en part at udpege sin eller sine voldgiftsmænd, foretages valget af retten. Det samme gælder, hvis valg af enevoldgiftsmand eller af voldgiftsrettens formand ikke kan gennemføres på grund af uenighed.

Endvidere kan domstolene efter anmodning efterprøve indsigelser mod en voldgiftsmands habilitet og voldgiftsrettens fastsættelse af sit honorar samt yde bistand til optagelse af bevis efter retsplejelovens regler (§§ 4-6).

Efter lovens § 9 kan voldgiftskendelser fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme. Efter de hidtil gældende regler kunne en voldgiftskendelse ikke fuldbyrdes, før der var tilvejebragt en eksigibel dom ved de almindelige domstole.

Ifølge lovens § 11, stk. 1, finder loven ikke anvendelse med hensyn til tvister, der i henhold til en kollektiv overenskomst eller arbejdsretslovens § 17, stk. 4, behandles efter „norm for regler for behandling af faglig strid", der er vedtaget af fællesudvalget af 17. august 1908, eller tilsvarende regler i en kollektiv overenskomst.

Under behandlingen i folketinget indsattes efter forslag fra udvalget som § 11, stk. 2, følgende bestemmelse:

„Loven finder endvidere ikke anvendelse med hensyn til tvister, der behandles ved husdyr- eller lærlingevoldgiftsretter eller andre voldgiftsretter, der er oprettet ved lov til afgørelse af tvister på særlige områder."

Loven trådte i kraft den 1. juli 1972.

Af justitsministerens fremsættelse skal følgende anføres:

„... Det foreliggende lovforslag bygger på en betænkning afgivet af justitsministeriets voldgiftsudvalg i 1965 og en udtalelse fra retsplejerådet. Voldgiftsudvalget, retsplejerådet og de hørte myndigheder og organisationer har alle været enige om, at der ikke er behov for en detaljeret lovgivning om voldgift. Udvalget har som begrundelse herfor bl. a. anført, at det gennem århundreder ikke blot har været muligt at bilægge tvistigheder ved voldgift uden detaljerede lovregler herom, men at det netop på grund af den manglende lovgivning har været muligt på grundlag af bestemmelsen i Danske Lov og under demstolenes kontrol at etablere en smidig og hensigtsmæssig | retstilstand på dette område..."

Forslagets gennemførelse åbner mulighed for, at Danmark kan tiltræde konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser (New York-konventionen) og konventionen af 21. april 1961 om international handels voldgift (Genèvekonventionen). Tiltrædelse af disse konventioner vil under hensyn til det voksende handelssamkvem være af stor betydning for erhvervslivet...."

Lovforslagets gennemførelse nødvendiggjorde i øvrigt en mindre ændring af lov om retsafgifter (se side 92).

Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning fra alle partiers ordførere.

Som det fremgår af udvalgets betænkning, har udvalget
bl. a. på baggrund af en henvendelse fra Landbrugsrådet og De samvirkende danske Landboforeninger drøftet spørgsmålet om en tydeliggørelse af afgrænsningen mellem anvendelsesområderne for henholdsvis, lovforslaget og husdyrvoldgiftsloven.

Af udvalgets betænkning anføres følgende:

„Det nævnte spørgsmål er bl. a. behandlet i det nævnte samråd med justitsministeren, hvorunder udvalget med ministeren i øvrigt nærmere har drøftet, hvilke former for voldgift der falder uden for loven. Ministeren har herunder
bl. a. oplyst, at både voldgiftsudvalget, retsplejerådet og justitsministeriet er gået ud fra, at loven som følge af bestemmelsen i § 1, stk. 1, ikke vil finde anvendelse på voldgift ved voldgiftsretter, der er oprettet ved særlig lov til afgørelse af tvister på særlige områder, f. eks. lærlinge- og husdyrvoldgiftsretterne og arbejdsretten, og at det derfor var unødvendigt at optage en bestemmelse herom i forslaget. Når faglig voldgift derimod udtrykkeligt er undtaget fra lovens område, skyldes det, at denne form for voldgift ikke på samme måde er reguleret ved lov, og at det derfor i mangel af en positiv bestemmelse kunne være tvivlsomt, om loven om voldgift ville finde anvendelse. Flere af de hørte myndigheder og organisationer, herunder arbejdsmarkedets hovedorganisationer, har derfor ønsket at få præciseret, at loven ikke finder anvendelse med hensyn til faglig voldgift.

Udvalget har imidlertid fundet det ønskeligt i selve lovteksten at præcisere lovens anvendelsesområde over for de former for voldgift, som falder uden for loven..."

Som nævnt stillede udvalget et herpå sigtende ændringsforslag, som vedtoges ved 2. behandling.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 145 stemmer.