Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven, der trådte i kraft den 1. april 1972, er udgifterne til Iægetilsyn og tandpleie ved daginstitutionerne overgået til fuld statsdækning, hvorimod de efter de hidtil gældende regler har været fordelt mellem stat, kommune og forældre.

I sin oprindelige skikkelse indeholdt lovforslaget de bestemmelser, som var fornødne til at give tilskudsbestemmelserne i lov om børne- og ungdomsforsorg samme indhold, som de havde før 1. april 1971. Ved lov nr. 96 af 17. marts 1971, der trådte i kraft førstnævnte dato, nedsattes procentsatserne for statens tilskud til visse af daginstitutionernes driftsudgifter, ligesom statens fulde dækning af udgifterne til lægetilsyn og tandpleje bortfaldt. Nedsættelsen af statens tilskud indebar forhøjelse af taksterne for forældrenes betaling til vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, men samtidig blev bestemmelserne om tildeling af friplads lempet.

Den foreslåede forhøjelse af procentsatsen for statens tilskud samt den foreslåede genindførelse af dækning af udgifterne til lægetilsyn og tandpleje ville ifølge bemærkningerne til lovforslaget samt ifølge den skriftlige fremsættelse medføre en merudgift på ca. 50 mill. kr., hvoraf ca. 4,5 mill. kr. vedrører lægetilsynet og tandplejen.

Ved lovforslagets 1. behandling fik dette tilslutning af Albertsen (S) og Kurt Brauer (SF), medens Lis Møller (KF), Nathalie Lind (V) og Ole Vig Jensen (RV) var skeptiske over for lovforslaget. I debatten blev mere almindelige økonomiske problemstillinger berørt, hvorfor økonomi- og budgetminister Per Hækkerup deltog i denne.

I udvalgets betænkning anførtes bl. a. følgende:

„Det har i udvalget, herunder i et samråd med socialministeren, været drøftet, om man burde undlade at vende tilbage til de tidligere gældende bestemmelser for herved at tilgodese andre højt prioriterede mål inden for sociallovgivningens område. Udvalget har herved lagt vægt på, at lempelsen af fripladsreglerne ifølge en af socialstyrelsen afgivet redegørelse i vidt omfang må antages at have givet kompensation til de lavere indkomstgrupper for forhøjelsen af betalingstaksterne, som hidrørte såvel fra ændringen af refusionsreglerne som fra løn- og prisstigninger.

Et flertal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) opfordrer ministeren til at følge løn- og prisudviklingen meget nøje med henblik på regulering af indtægtsgrænserne i fripladsbestemmelserne.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) går ud fra, at socialministeren fortsat holder fripladsbestemmelserne under observation — herunder ved at følge løn- og prisudviklingen — med henblik på eventuelt behov for fremtidige ændringer.

Socialministeren har over for udvalget givet udtryk for, at der er et meget påtrængende behov for at stille yderligere beløb til rådighed for anlægsvirksomhed og deraf afledede driftsudgifter inden for åndssvageforsorgen, og har i denne forbindelse peget specielt på behovet for børnehaver og værksteder, ligesom der er ønske om etablering af skolehjem og udvidelser af bestående skoler og børnehaver.

Socialministeren har herefter stillet ændringsforslag, tiltrådt af udvalget, hvorefter lovforslagets bestemmelser om forhøjelse af procentsatsen for statens tilskud til visse driftsudgifter udgår.

Ifølge socialstyrelsens ovennævnte redegørelse synes der endvidere at være holdepunkter for den antagelse, at lempelsen af fripladsreglerne også er kommet sådanne forældre til gode, der selv har mulighed for at betale det beløb, betalingen (betalingsnedsættelsen) andrager. Denne situation må efter socialstyrelsens opfattelse til dels tilskrives det forhold, at den skattepligtige indkomst anvendes som grundlag for ydelsen af fripladser. Udvalget, der er opmærksom på, at denne problemstilling også forekommer ved andre offentlige ydelser, har erfaret, at spørgsmålet er taget op til overvejelse af socialstyrelsen, der i forbindelse hermed tillige overvejer spørgsmål omkring tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget fripladsydelse m.v. Udvalget henstiller til socialministeren at søge overvejelserne fremmet mest muligt.

Det tredje hovedpunkt i udvalgets drøftelser har været spørgsmålet om indførelse af central registrering og visitering på kommunalt plan ved daginstitutionerne. Udvalget har modtaget et fyldigt materiale herom, hvoraf fremgår, at et begrænset antal kommuner allerede har etableret sådanne ordninger. Socialministeren har endvidere oplyst, at spørgsmålet er under overvejelse i et underudvalg, nedsat under børne- og ungdomsforsorgens pædagogiske nævn.

Et flertal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at man sideløbende med udvalgsarbejdet bør søge den igangværende udvikling fremmet mest muligt ved, at socialministeren allerede nu henleder kommunernes opmærksomhed på fordelene ved en central registrering og visitation, der bør omfatte alle daginstitutioner, der modtager tilskud fra stat og kommune. Blandt de fordele, der vil være forbundet med sådanne ordninger, skal flertallet navnlig fremhæve en mere ensartet behandling af ansøgningerne og større overblik over behovet for institutionspladser, hvilket sidste vil gøre planlægningen inden for sektoren lettere, hvortil kommer, at man vil kunne frigøre pædagogisk arbejdskraft fra et betydeligt administrativt arbejde og således opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) er enig i, at der er behov for en nærmere undersøgelse af fordele og eventuelle ulemper ved en central registrering og visitation. Udvalgsarbejdet i børne- og ungdomsforsorgens pædagogiske nævn bør derfor fremskyndes mest muligt, således at endelig stillingtagen kan tages på grundlag heraf og på grundlag af kendskab til kommunernes holdning.

Mindretallet finder endvidere, at den ved lov af 17. marts 1971 foretagne ændring af udgiftsfordelingen med hensyn til lægetilsyn og tandpleje indtil videre bør bevares. Det er mindretallets opfattelse, at udgifterne til disse forebyggende undersøgelser på længere sigt bør overtages af kommunerne på lignende måde som udgifterne til skolelæge- og skoletandplejeordninger."

Ved 2. behandling udspandt der sig også en fyldig debat, hvori tillige Poul Schlüter (KF) deltog.

Ved lovforslagets 3. behandling udtalte Nathalie Lind (V), at det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre ville stemme imod lovforslaget under hensyn til, at bestemmelsen om, at der ydes 100 pct. statstilskud til lægetilsyn og tandpleje, ikke var udgået af lovforslaget. Dette blev herefter vedtaget med 85 stemmer (socialdemokratiet og socialistisk folkeparti) mod 81 (anført ovenfor).