Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Marichen Nielsen, Albertsen, Svend Erik Andersen, Evald Kristensen, Tove Lindbo Larsen (formand), Lone Nielsen, Søgaard, Per Dich (næstformand), Kristine Heltberg, Adam Møller, Ellen Strange Petersen, Knud Østergaard, Merete Bjørn Hanssen, Kaj V. Andersen, Mette Madsen, Meta Ditzel og K. Helveg Petersen.

Ifølge lovens § 1 bemyndiges ministeren for kulturelle anliggender til pr. 1. april 1972 på statens vegne at overtage de selvejende institutioner Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg, Det fynske Musikkonservatorium i Odense og Nordjysk Musikkonservatorium i Ålborg med dertil hørende inventar og samlinger. Staten overtager eller indfrier konservatoriernes gældsforpligtelser. For overtagelsen ydes intet vederlag.

Ifølge § 2 fastsættes reglerne om undervisning, styrelsen og virksomheden i øvrigt for de pågældende musikkonservatorier af ministeren for kulturelle anliggender.

Endelig indeholder lovens § 3 en bemyndigelse for ministeren for kulturelle anliggender til at ophæve lov nr. 208 af 31. maj 1968 om statsstøtte til musikkonservatorierne i Esbjerg, Odense og Ålborg, når statsovertagelse af de pågældende konservatorier har fundet sted.

Til grund for lovforslaget forelå en af et udvalg udarbejdet betænkning om landsdelskonservatorierne i Esbjerg, Odense og Ålborg (bet. nr. 627/1971).

Om baggrunden for forslagets fremsættelse skal iøvrigt anføres følgende fra kulturministerens fremsættelsestale:

„Allerede i 1964, hvor man vedtog den første lov om statsstøtte til musikkonservatorierne, kom det frem i folketinget, at det på længere sigt måtte være en statslig opgave at drive musikkonservatorierne i Esbjerg, Odense og Ålborg, og ved behandlingen af den nugældende støttelov fra 1968 blev det fra alle sider klart tilkendegivet, at den eksisterende støtteordning måtte være af midlertidig karakter, og at målet måtte være, at disse 3 musikkonservatorier fik økonomisk status som statslige institutioner i lighed med Det kgl. danske Musikkonservatorium i København og Det jydske Musikkonservatorium i Århus.

Når man ikke straks i 1968 gennemførte en statsovertagelse af de 3 konservatorier, skyldtes det bl. a., at man ønskede at følge deres udvikling under de forbedrede økonomiske vilkår, som skabtes i 1964, og herunder navnlig at afvente den fulde gennemførelse af den i 1966 indførte nyordning for konservatorieuddannelsen ved samtlige landets musikkonservatorier.

Man har nu i de forløbne år kunnet konstatere, at musikkonservatorierne i Esbjerg, Odense og Ålborg har stabiliseret sig som undervisningsinstitutioner. De har haft et støt stigende antal studerende, de har udvidet deres stab af faste lærerkræfter, og de har med deres hele virksomhed vist, at der er behov for at opretholde dem som selvstændige institutioner. Herefter finder jeg, at tiden må være inde til, at staten overtager disse 3 musikkonservatorier og dermed i økonomisk henseende ligestiller dem med Det kgl. danske Musikkonservatorium og Det jydske Musikkonservatorium."

Lovforslaget blev i folketinget mødt med tilslutning af partiernes ordførere. Det henvistes til behandling i et udvalg, som i en enstemmig betænkning udtalte:

„Ministeren har i samrådet understreget, at det er tanken, at samtlige 5 musikkonservatorier fortsat skal være ligestillede med hensyn til varetagelsen af den almindelige konservatorieuddannelse. Denne ligestilling har været afgørende for udvalget, der tillige kan tilslutte sig tanken om, at der, når forholdene taler derfor, kan gives konservatorierne i Esbjerg, Odense og Ålborg mulighed for at varetage en del af den videregående uddannelse, nemlig solistuddannelsen, uden at dette i sig selv indebærer normering af professorater ved disse konservatorier.

Udvalget har endvidere hæftet sig ved de foreliggende planer om en arbejdsdeling mellem de 5 musikkonservatorier. En sådan arbejdsdeling, hvorved det enkelte konservatorium får mulighed for at koncentrere sig om visse af uddannelsesopgaverne, forekommer udvalget rigtig og bør gennemføres i det omfang, det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt samt i øvrigt er foreneligt med konservatoriernes principielle ligestilling.

Udvalget har herudover bl. a. drøftet planerne om ændring af konservatoriernes musikpædagogiske uddannelser. Udvalget er med ministeren enig i, at det er ønskeligt at få ændret disse uddannelser således, at de konservatorieuddannede musikpædagoger kvalificeres til at varetage musikundervisning i den offentlige uddannelsessektor, herunder først og fremmest i folkeskolen. Udvalget er i øvrigt enig i, at man til fremme af musikundervisningen som helhed i landet bør koordinere, eventuelt integrere uddannelserne på konservatorierne, seminarierne og lærerhøjskole i så høj grad som muligt.

Med hensyn til spørgsmålet om landsdelskonservatoriernes integration i de kommende universitetscentre i Odense, Ålborg og Esbjerg ønsker udvalget at understrege det ønskelige i, at konservatorierne bliver en del af et bredere uddannelsesmiljø, således at der kan etableres et samarbejde med andre uddannelser.

Udvalget har modtaget en redegørelse for de påtænkte styrelsesregler for konservatorierne og skal henstille, at der i ministeriets overvejelser af de endelige styrelsesregler indgår spørgsmålet om repræsentanter også for andre grupper end lærere og studerende.

Udvalget henstiller endvidere til ministeren at overveje det formålstjenlige i at lovfæste musikkonservatoriernes virke i den påtænkte kommende musiklov."

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 126 stemmer.