Efter 1. behandling henvist til lønningsudvalget.

Ved loven ophævedes § 144 i almindeligt sportelreglement af 22. marts 1814 fra 1. april 1972. Da denne paragraf var den eneste af sportelreglementets bestemmelser, der fortsat var i kraft, vil det sige, at sportelreglementet fra den nævnte dato var ophævet.

Den ophævede bestemmelse havde følgende ordlyd:

„For oversættelser af fremmed sprog i dansk eller omvendt; for forfattelse af fuldmagter, testamenter og andet deslige, der ikke egentligen vedkommer notarii embede, tillades det at oppebære den betaling, hvorom han med vedkommende kan komme overeens; dog tilkommer notarius ikkun 1,32 kr. for arket af oversættelser, der af ham meddeles til brug i offentlige sager."

De ydelser, bestemmelsen omhandlede, har altid været anset for at ligge uden for, hvad notaren havde pligt til at foretage i embeds medfør, og betegnedes derfor ofte som „uegentlige" notarialforretninger. Dette er baggrunden for, at vederlaget for disse forretninger er tilfaldet notaren selv i modsætning til de egentlige notarial- afgifter, der tilfalder statskassen.

Ophævelsen af bestemmelsen må ses i sammenhæng med det almindelige bortfald af honorarer, og lønningsrådet har som led i honorargennemgangen anbefalet, at § 144 ophævedes, hvilket kunne ske, uden at der indførtes andre regler for området.

Det blev i bemærkningerne til lovforslaget oplyst, at de samlede årlige indtægter af de „uegentlige" notarialforretninger ved Københavns notarialkontor kun androg ca. 50.000 kr., og det blev under udvalgsbehandlingen yderligere oplyst, at der ved retterne i provinsen kun var tale om ganske uvæsentlige indtægter af denne art.

Finansministeren oplyste endvidere, at justitsministeriet i forbindelse med ledighed i stillingen som overnotar i København overvejer at inddrage notarialkontoret under Københavns byret som led i den planlagte retskredsreform, hvorved der ikke som forudsat i bemærkningerne til lovforslaget bliver tale om ydelse af et personligt tillæg til overnotaren som erstatning for bortfaldne indtægter. For to øvrige notarer, der har haft andel i indtægterne fra de „uegentlige" notarialforretninger i København, ventes heller ikke rejst spørgsmål om ydelse af personlige tillæg, idet der for deres vedkommende siden tjenestemandsreformens gennemførelse pr. 1. juli 1989 har været tale om en sådan lønfremgang, at der ikke er grundlag for ydelse af personlige tillæg som erstatning for bortfaldne indtægter ved „uegentlige" notarialforretninger.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med
131 stemmer.