L 24 Lov om ændring af tinglysningsloven.

Af: Justitsminister K. Axel Nielsen (S)
Samling: 1971-72
Status: Stadfæstet
Lov nr. 554 af 17-12-1971
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Ved loven ændres i tinglysningslovens § 14, stk. 1, 2. pkt. ordene „hver søgnedag" til: „hver dag, tinglysningskontoret er åbent,".

Herved er der åbnet mulighed for at indføre lørdag slukning på dommerkontorerne i lighed med, hvad tilfældet er på de fleste andre offentlige og private kontorer.

Som det fremgår af justitsministerens fremsættelse, har de hidtidige bestemmelser i tinglysningslovens § 14 om dokumenters indførsel i dagbogen og om dennes funktion måttet forstås således, at tinglysningskontorerne skulle holdes åbne for indlevering af dokumenter til tinglysning på alle hverdage, således også på lørdage.

Det er imidlertid antaget at være uden væsentlig betydning, at dokumenter kan indleveres til tinglysning på lørdage.

Lovforslaget gennemførtes uændret i folketinget og vedtoges enstemmigt ved 3. behandling.
Partiernes ordførere
Karl Hjortnæs (S), H. C. Toft (KF), Per Federspiel (V), Niels Helveg Petersen (RV) og Inger Lise Grandt (SF)