Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med:

forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Ændringer med henblik på Danmarks tilslutning til De europæiske Fællesskaber) og

forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. fl. (Ændringer med henblik på Danmarks tilslutning til De europæiske Fællesskaber).

Ved loven, der træder i kraft den 1. januar 1973, er der for fire væsentlige områders vedkommende gennemført ændringer: bopælstid i Danmark som betingelse for retten til pension, deling af ægteparpensioner, udbetaling af pensioner i udlandet og fradragsregler for pensionstillæg.

Såfremt Danmark ikke bliver medlem af EF, vil bestemmelserne om ændring af bopælskravet ikke træde i kraft, jfr. lovens § 2, stk. 2.

Hovedprincipperne i ændringerne, der stort set er fælles for folke-, invalide- og enkepensionslovgivningen, kan på grundlag af et notat, der er optrykt som bilag til betænkningen, beskrives således:

Bopælstid i Danmark som betingelse for retten til pension:

Retten til fuld pension fra og med dansk indtræden i EF er principielt gjort betinget af bopæl i Danmark i 40 år efter det fyldte 15. år. Ved kortere bopælstid end 40 år ydes en delpension, beregnet efter forholdet mellem længden af den pågældendes bopælstid og 40 år. Herudover gælder der en regel om, at fuld folkepension skal ydes til personer, der har haft 10 års bopæl i Danmark efter det fyldte 15. år, herunder mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år. For så vidt angår invalide-, enke- og førtidig folkepension medregnes årene fra pensioneringen til den pågældendes fyldte 67. år som bopælstid.

Opretholdelse af de gældende regler i pensionslovgivningen ville — sammenholdt med reglerne i EF-forordningen 1408/71 — medføre, at andre EF-statsborgere, omfattet af forordningen, efter kun 1 års bopæl i Danmark ville være berettiget til fuld dansk folke-, invalide- eller enkepension, forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Pensionen skal ydes, selvom den pågældende er bosat i et andet af landene, når retten til pension bliver aktuel.

Deling a,1 ægteparpensioner:

Forordning nr. 1408/71 forudsætter for folke- og invalidepension, at pensionerne beregnes for hver ægtefælle for sig. Bl. a. på denne baggrund „deles" de nuværende fælles ægteparpensioner såvel i henseende til udbetaling som til beregning. De indtægtsregulerede ydelser skal således beregnes på grundlag af hver ægtefælles indtægt for sig, dog således at formueindtægter altid — ligesom efter skattelovgivningen — henføres til manden. I forbindelse hermed beskattes pensionerne ligeledes hos hver ægtefælle.

"Delingen" af ydelserne foretages således, at der fastsættes et beløb for ægtefæller, som skal gælde, hvor der i dag gælder et fælles beløb for ægtepar, når begge er berettiget til pension. Beløbene til hver ægtefælle er fastsat til halvdelen af de gældende beløb for ægtepar. Ens ydelser for alle pensionister, gifte som ugifte, er ikke gennemført. Enlige pensionister vil derfor fortsat være berettiget til større grundbeløb m. v. end „samgifte".

Beregningen af pensionen på grundlag af bopælstid skal ske for hver ægtefælle for sig, men der er dog en vis adgang til at få pensionen beregnet på grundlag af den afdøde ægtefælles bopælstid. Dette hænger sammen med, at det også forudsættes efter forordningen, at enker har ret til enkepension på grundlag af den afdøde ægtefælles ret til pension. Der skal dog alene være ret til enten pension beregnet på grundlag af egen bopælstid eller pension beregnet på grundlag af den afdøde ægtefælles bopælstid. Den højeste af pensionerne skal ydes. Udgiften ved delingen af ægteparpensionen kan anslås til omkring 200 mill. kr. på årsbasis.

Udbetaling af pensioner i udlandet:

Efter forordning nr. 1408/71 har personer, der omfattes af forordningen, dvs. arbejdstagere, der er statsborgere i en EF-stat eller er statsløse eller flygtninge bosat i en EF-stat samt arbejdstagerens familiemedlemmer og efterladte, ret til at få pension udbetalt, uanset i hvilken af EFs medlemsstater de opholder sig.

De danske pensioner skal således kunne udbetales til personer, der er omfattet af forordningen, også selvom den pågældende er bosat i en anden EF-stat på det tidspunkt, hvor retten til pension indtræder.

Under hensyn hertil er der indført en adgang for socialministeren til at fastsætte regler, hvorefter personer, der ikke omfattes af forordningen, f. eks. tidligere selvstændige erhvervsdrivende og personer uden erhverv, ligeledes får ret til at få folke-, invalide- eller enkepension udbetalt under bosættelse i et andet EF-land.

For folkepensionister er den hidtidige adgang til at medtage en allerede tillagt pension ved bosættelse i udlandet (og altså også uden for EF-området) opretholdt, dog således at retten hertil er betinget af, at den pågældende er berettiget til fuld pension.

For invalidepensionister er der gennemført en tilsvarende ret til at medtage en pension, der er tilkendt inden udrejsen, under forudsætning af, at de pågældende har haft bopæl i Danmark i mindst 10 år efter det fyldte 15. år og umiddelbart forinden pensioneringen.

For enker er derimod kravet om bopæl i Danmark som betingelse for retten til at modtage enkepension principielt opretholdt.

Vedrørende dansk indfødsret som betingelse for retten til pension bemærkes i øvrigt:

Ved forslagene er det hidtil gældende krav om dansk indfødsret som betingelse for retten til pension principielt opretholdt.

Efter forordning nr. 1408/71 må arbejdstagere fra andre EF-lande imidlertid ikke udsættes for forskelsbehandling i forhold til beskæftigelsesstatens egne statsborgere (det såkaldte ligebehandlingsprincip). Selvstændige erhvervsdrivende inden for erhverv, der i henhold til Fællesskabsdirektiver herom kan udøves frit i andre
EF-stater, har ligeledes krav på ligebehandling med opholdsstatens statsborgere. Som følge heraf vil kravet i pensionslovgivningen om dansk indfødsret som betingelse for retten til pension ikke kunne gøres gældende over for statsborgere m. fl. fra andre medlemsstater, som er eller har været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark.

Efter § 5 i loven om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber kan vedkommende minister fastsætte bestemmelser om, at der ses bort fra lovgivningens krav om indfødsret, bopæl og hjemsted i Danmark i det omfang, dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter Fællesskabernes regler om etableringsret, udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraftens frie bevægelighed.

Med hjemmel i denne bestemmelse vil der blive fastsat bestemmelser om ophævelse af kravet om dansk indfødsret for de personer, der omfattes af forordningen, og for selvstændige inden for liberaliserede erhverv, der er bosat i Danmark.

Fradragsregler for pensionstillæg:

Ved et af ministeren fremsat ændringsforslag til lovforslaget er fradragenes størrelse halveret for at gøre det mere tiltrækkende for pensionister at erhverve og bevare indtægter ved siden af pensionen. Medens der tidligere i pensionstillægget blev fradraget 60 kr. for hver 100 kr.s indtægt, skal der efter loven fratrækkes 30 kr. Udgifterne herved er anslået til 100 mill. kr. årligt for den sociale pensionslovgivning som helhed.

Lovforslaget fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse af Albertsen (S), Simonsen (KF), Holger Hansen (V) og Valbak (RV), medens Kurt Brauer (SF) på væsentlige punkter havde indvendinger.

I betænkningen indstillede udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af socialministeren stillede ændringsforslag. Udvalget henstillede samtidig indtrængende til regeringen, at forholdene for gruppen af enlige pensionister under 67 år, for hvem de ændrede fradragsregler får uheldige virkninger ved indtægtsstigninger på beløb mellem 6.000 og 9.000 kr., måtte blive overvejet med henblik på at rette skævheden op. I betænkningen blev endvidere peget på den problematik, som ligger i, at visse pensionistgrupper har en ret stor del af deres indkomst disponibel i forhold til erhvervsaktive på tilsvarende indtægtsniveau. Finansministeren har bebudet lovforslag fremsat i folketingssamlingen 1972-73 med henblik herpå.

Ved lovforslagets 2. behandling udspandt der sig påny en længere debat. Ved 3. behandling blev det vedtaget enstemmigt med 162 stemmer.